Angreb på mc-klub: Videooptagelser er forsvundet

Der er endnu ikke nogen anholdte i sagen om voldsomt hærværk på Bifrost MCs klubhus

Stort set alle vinduer blev smadret, da mc-klubben Bifrost blev udsat for hærværk. Det skete på et tidspunkt, hvor de normalt har klubaften, men den pågældende dag var ingen i klubhuset. Foto: Per Rasmussen
Stort set alle vinduer blev smadret, da mc-klubben Bifrost blev udsat for hærværk. Det skete på et tidspunkt, hvor de normalt har klubaften, men den pågældende dag var ingen i klubhuset. Foto: Per Rasmussen

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Politiet er ikke kommet nærmere anholdelser eller motiv for det grove hærværk, som en større gruppe maskerede mænd begik  mod motorcykelklubben Bifrost MC i Flakkebjerg Stationsby nær Slagelse forrige fredag.

Det fortæller politikommissær Jens Jedig Christiansen fra lokalpolitiet i Slagelse.

Ved angrebet kom mindst 15 mand kørende til klubhuset kort før klokken 19.

- Der er blevet væltet nogle motorcykler, som har stået i et værksted, og så er der knust nogle ruder. Men hvad der umiddelbart er brugt til at knuse de her ruder, det ved jeg ikke, siger Jens Jedig Christiansen.

Politiet har tidligere sagt, at klubhuset er udstyret med videoovervågning, men det viser sig, at det ikke er til meget hjælp.

- Der er vi lidt udfordret. Det viser sig, at der er sket et eller andet teknisk, så der ikke findes nogen videoovervågnings-optagelser, siger politikommissæren.

- Det er ikke, fordi det slet ikke virkede eller bare var der for syns skyld?

- Det kan jeg ikke kommentere på. Jeg kan bare konstatere, at vi har talt med ham, der er bestyrer af den klub, og der har vi via ham fundet ud af, at optagelserne er forsvundet.

- Hvilke muligheder har I ellers til at finde frem til gerningsmændene?

- Så har vi nogle andre efterforskningstekniske muligheder, siger han uden at ønske at komme nærmere ind på det.

- Er der meldinger om, at der er nogen, der skulle være sure på dem?

- Det kender jeg absolut ikke noget til, siger han.

Bifrost har haft klubhus på Flakkebjerg Stationsvej ved den tidligere Flakkebjerg Møbelfabrik i tre år. De har indtil for kort tid siden været en del af Sons Of Freedom, men fejrede 9. august i år, at de havde stiftet deres egen motorcykelklub. Ved festen var der blandt andet gæster fra rockerklubben Bandidos.

Læs mere om sagen her:

Et medlem fra Bifrost MC poserer er blandt andet med et medlem fra Bandidos MC. Foto: Bandidos MC Northfront Krimi Frygter flere angreb: MC-klub smadret

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere