Angrebet i Paris: Selvmordsbomber identificeret

En 25-årig belgisk-marokkansk mand er blevet identificeret som ham, der sprængte sig selv i luften, under en politi-razzia en lejlighed i en forstad til Paris fem dage efter det blodige terrorangreb i november

Her ses selvmordsbomben springe. Da indslaget blev lavet, var det formodet, at Hasna Aitboulahcen detonerede bomben. (Video: ABC)

Den 25-årige belgisk-marokkaner Chakib Akrouh er blevet identificeret som den tredje person, der blev dræbt under en politi-razzia i den franske forstad Saint-Denis den 18. november 2015 - fem dage efter det blodige terrorangreb i Paris.

Det meddeler den franske anklager Francois Molins i en pressemeddelelse ifølge det franske medie Libération.

Se også: Terrorist på flugt: Var vild med PlayStation og pot

Terror - 13. jan. 2016 - kl. 08:41 Paris-terroristers skjulesteder fundet

Tre personer døde under razziaen, da de sprængte sig selv i luften - heriblandt den 28-årige belgisk-marokkaner Abdelhamid Abaaoud, der formodes at være hovedmanden bag angrebet den 13. november, hvor 130 mennesker mistede livet.

Den anden person Abaaouds kusine ved navn Hasna Aitboulahcen. Hun døde, da Chakib Akrouh detonerede sit selvmordsbombe-bælte.

Chakib Akrouh er født den 27. august 1990 i Belgien, og fransk politi identificerede ham ved at sammenligne med moderens DNA. Politiet mener, at han var en del af angrebet på cafeerne og restauranterne i Paris den 13. november sammen med Abdelhamid Abaaoud.

Se også: Endnu en terrorist fra Paris-angreb identificeret

Se også: Politiet løslader 7 anholdte fra blodig aktion i Paris

Otte ud af ti af gerningsmændene, der deltog aktivt i det voldsomme terrorangreb, er nu officielt blevet identificeret. Efterforskerne mener, at Abdelhamid Abaaoud, Brahim Abdeslam og Chakib Akrouh angreb pariserne på restauranterne og cafeerne i det 10. og 11. arrondissement, Mostefai Omar, Samy Amimour og Foued Mohamed-Aggad skabte blodbadet i Bataclan, da de åbnede ild mod koncertgæsterne, mens Bilal Hadfi, sprængte sig selv i luften uden for Frankrigs nationalstadion Stade de France.

Derudover menes det, at Mohammad al-Mahmoud og Ahmad al-Mohammad var de to andre selvmordsbombere uden for stadionet, mens Salah Abdeslam, der er en af de mest eftersøgte mænd i Europa, også menes at have haft en central rolle i angrebene. Senest er han blevet spottet på en tankstation i Belgien, og ifølge et belgisk medie skal han have kontaktet en advokat.

Efter angrebet påtog Islamisk Stat sig ansvaret.

Terror - 14. jan. 2016 - kl. 17:41 Verdens mest eftersøgte terrorist kontakter advokat

Se også: Paris: Her går verdens mest eftersøgte terrorist roligt rundt efter angreb

Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen