Anholdt: Bikini var for lille

En 26-årig turist blev anholdt og fik bøde for 'erotisk og uanstændig optræden'

Sådan kan en bikini også se ud. Foto: ViralPress
Sådan kan en bikini også se ud. Foto: ViralPress

Termometret står i øjeblikket på 26 grader i Filippinerne, og derfor kan man da også godt forstå at 26-årige Lin Tzu Ting foretrak en bikini, da hun nød solen på et ø-resort.

Onsdag aften havde hende og kæresten taget turen til et resort på Boracay Beach.

Her blev Tings bikini - en sag i to meget små dele - dog for meget for den lokale hotelleder.

Torsdag formiddag havde den 26-årige igen iført sig bikinien, hvorfor hun blev anmeldt og senere anholdt.

Det skriver CNN.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Ikke meget er overladt til fantasien. Foto: ViralPress
Ikke meget er overladt til fantasien. Foto: ViralPress

Kulturelle værdier
Parret, der var på ferie fra Taiwan, var ifølge de fillipinske myndigheder allerede advaret.

- Af hotellet fik de at vide, at det ikke var i orden, mens deres svar var, at det var en slags kunst, siger Boracay Inter-Agency Management and Rehabilitation Group chef Natividad Bernardino til det statslige medie Philippine News Agency.

- Vi har vores egne kulturelle værdier som filippinere og asiatere. Det burde de være i stand til at respektere, fortsætter han og understreger, at man ikke har en dresscode, men at det måske bare er 'almindelig fornuft.'

Fik bøde
På billederne ses da også, at bikinien er mere end almindeligt lille.

Tzu Ting blev anholdt torsdag eftermiddag, og fik en bøde svarende til godt 330 kroner for 'erotisk og uanstændig optræden'.

Ifølge Philippine News Agency havde kæresten sagt til politiet, at bikinien var 'forholdvis normal i deres land og en måde at udtrykke selvtillid på'.

Parret forlod som planlagt Boracay Resort fredag.

- Denne handling kan forhåbentlig medføre, at andre turister ikke følger hendes praksis, ligesom det kan fungere som en øjenåbner for hotellets eget personale om at forklare gæsterne, hvordan de bør klæde sig, siger politichef Jess Baylon.

Her bliver Tzu Ting anholdt af politiet, ligesom hun blev tvunget at iføre sig en t-shirt og shorts. Foto: ViralPress
Her bliver Tzu Ting anholdt af politiet, ligesom hun blev tvunget at iføre sig en t-shirt og shorts. Foto: ViralPress