Anholdt for sex med elev: - Han lignede min mand!

Laura Bucy har fået to års fængsel for det upassende forhold

Foto: Twinsburg Police Department
Foto: Twinsburg Police Department

En lærer fra Ohio i USA er netop blevet fængslet for et seksuelt upassende forhold med en elev, hun underviste.

Det skriver People, der er i besiddelse af dokumenter fra retten.

Kvinden Laura Bucy blev anholdt tilbage i juni og har nu fået sin straf på to år.

People skriver dog, at hun kan blive løsladt for god oplevelse efter et halvt år allerede.

Laura Bucy har offentligt undskyldt til sit offer i en udtalelse.

'De fortjener alle bedre, og jeg er ked af, at jeg har ladet det her ske. Jeg tror ikke på, at denne her hændelse er en sand refleksion af, hvem jeg er, og jeg vil aldrig lade det ske igen', lød det.

I juni fortalte hun til politiet, at hun havde haft sex med en 17 årig mandlig studerende i 2017. Det skete kort efter, at hun var begyndt på sit job som lærer. Hun har også sendt upassende beskeder og købt e-cigaretter og hash til ham.

Da hun blev arresteret, forklarede hun til politiet, at den unge mand havde lignet og opført sig som hendes mand.

En del af straffen for forbrydelsen er, at hun skal registreres som sexforbryder. Det betyder, at hun skal melde ind hos myndighederne hver tredje måned resten af sit liv.

Forældrene til drengen blev også afhørt i forbindelse med sagen. De bad dommeren om, at den 32-årige kvinde kom en tur i fængsel.

'Du har virkelig ødelagt denne her dreng. Vi frygter, at han aldrig bliver sig selv igen', lød det fra forældrene.

Faderen til drengen udtalte også, at drengen havde haft det enormt svært, fordi han ikke havde kunnet fortælle om affæren med læreren, fordi hun havde sagt, at hun ville miste sit job og sine børn.

Moderen lagde også vægt på, at drengen ikke kan få et normalt forhold til sex efter overgrebet

'Han skal føle sig sikker i skolen. Det tog du væk fra ham', fortalte hun.

Offeret havde også skrevet en udtalelse, der blev læst op i retten.

'Jeg beder til, at du aldrig får lov til at arbejde med unge igen. Intet barn skal gå igennem det her'.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere