Anholdt for voldtægt: Lærerinde inviterede elev på trekant

Politiet slog til, efter at have gennemset adskillige Snapchat-beskeder mellem lærerinden og eleven

Den 40-årige lærerinde er anholdt og sigtet for voldtægt af en elev. Hun arbejdede også som volleyball-træner på skolen. (Foto: Tulsa County Jail)
Den 40-årige lærerinde er anholdt og sigtet for voldtægt af en elev. Hun arbejdede også som volleyball-træner på skolen. (Foto: Tulsa County Jail)

Den 40-årige amerikanske lærerinde Joyce Churchwell blev tirsdag anholdt og sigtet for voldtægt mod en 18-årig dreng. Ifølge sigtelsen udnyttede hun sin position som lærer og inviterede den 18-årige dreng over til en trekant, der blev udført sammen med en tidligere lærerinde på skolen. De seksuelle udskejelser fandt sted i lærerindens hjem, mens hendes egen ægtemand ikke var hjemme.

Det skriver flere medier heriblandt KJRH, Fox 23 News og Metro.

Lærerinden arbejder på Berryhill High School i byen Tulsa i staten Oklahoma. Udover at være lærerinde er Joyce Churchwell også volleyball-træner på skolen. Den anden kvindelige lærerinde, der var involveret i den seksuelle trekant, har siden episoden forladt skolen. Og hun er ikke blevet sigtet i sagen.

Ifølge politiet i Tulsa begyndte Churchwell angiveligt at chatte med den 18-årige dreng på Snapchat. Herefter eskalerede samtalerne med, at hun også sendte nøgenbilleder af sig selv. Det har politiet fundet frem til, fordi de via ransagnings-kendelser har fået adgang til lærerindens mobiltelefon og computer.

Rygter på skolen
Lærerindens kontakt med eleven førte i sidste ende til, at hun inviterede ham over til en trekant.

Rygterne omkring lærerindens sex-overgreb mod den 18-årige dreng huserede allerede i december måned. Det var også her, at den unge elev i en afhøring med politiet afslørede, hvad der efter hans mening egentlig var sket.

Den seksuelle lavalder i Oklahoma er 16 år, men voksne kan stadigvæk godt sigtes for seksuelle overgreb mod en 18-årig, hvis de befinder sig i en situation, hvor de har autoritet over ofret. Og det var netop Joyce Churchwell havde i sin funktion som en lærerinde, der dyrker sex med en elev.

En talsmand fra skolen har udtalt følgende i sagen:

'Berryhills skole-distrikt tager sikkerheden for vores elever meget alvorligt. Og skolen arbejder hårdt på at sikre et trygt miljø på skolen'.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere