Anholdt mand i håndjern stikker af fra retssag - og så hopper han...

Den 35-årige narko-dømte amerikanske mand blev hårdt såret efter sin usædvanlige flugt fra retssalen - se den helt utrolige video

Se det vovede spring her. Video: Utah State Courts

Den 35-årige narko-dømte Christopher Clay Rudd overraskede alt og alle, da han midt under et retsmøde i den amerikanske stat Utah iført håndjern pludselig rejste sig op og begyndte at løbe ud af retssalen. Han løb ud af retssalen med flere retsbetjente i hælene, og netop uden for retssalen fortsatte han sit løb og sprang direkte ud over et gelænder fra anden sal. Hele flugten blev filmet af overvågningskameraer, der også viser, at retsbetjente forsøger at gribe ham, da han kommer flyvende mod jorden fra anden sal. Det lykkedes dog ikke.

Det skriver flere medier heriblandt AP og New York Post

Retsbetjentene er tydeligt forfærdede over Christopher Rudds livsfarlige spring fra balkonen. (Foto: AP)
Retsbetjentene er tydeligt forfærdede over Christopher Rudds livsfarlige spring fra balkonen. (Foto: AP)
 

26. april blev Christopher Rudd anholdt for tyveri samt besiddelse af narkotika og våben. Og den dramatiske begivenhed fandt sted, da han blev fremstillet i retten 30. april. 

Den 35-årige Christopher Rudd blev ifølge rettens talsmand Geoffrey Fattah hårdt såret, da han landede på det hårde betongulv. Han brækkede et ben samt sit bækken og fik også flere revner i sit kranie. På videoen kan man også se de forfærdede betjente, mens Rudd ligger på gulvet med flere blodpletter omkring sig.

Ifølge Matt Johnson fra politiet i Utah er det endnu uklart, om Christopher Rudd bevidst forsøgte at såre sig selv. Men han kan forvente en yderligere anklage i forbindelse med sit usædvanlige flugtforsøg.

Her er forbryder-billedet af Christopher Rudd. (Foto: Spanish Fork Courthouse)
Her er forbryder-billedet af Christopher Rudd. (Foto: Spanish Fork Courthouse)
 

1 af 3 Retsbetjentene er tydeligt forfærdede over Christopher Rudds livsfarlige spring fra balkonen. (Foto: AP)
2 af 3 Her er forbryder-billedet af Christopher Rudd. (Foto: Spanish Fork Courthouse)
3 af 3 Iført gul t-shirt løber den 35-årige mand her iført håndjern ud af retssalen, og sekundet efter hopper han ud fra en balkon på anden sal.(Foto: AP)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere