Anholdt nægter IKEA-drab

En 23-årig er sammen med en 35-årig mand er mistænkt for at stå bag knivdrabene i det svenske varehus

Her fortæller efterforskningsleder Per Ågren om hændelsen. (Video: AP)

To mænd er anholdt af svensk politi mistænkt for at så bag de knivoverfald, som mandage eftermiddag kostede en 55-årig mor og hendes 28-årige søn livet.

En 23-årig mand blev tidligere på morgenen fremstillet i grundlovsforhør, hvor han nægtede sig skyldig.

- Han nægter sig skyldig. Der er utroligt meget information, som skal indsamles nu, og vi har et stort arbejde foran os, siger Vicechef-anklager Eva Morén til Aftonbladet.

Den anden mistænkte, en 35-årig mand, er endnu ikke blevet afhørt af politiet. Han blev fundet livsfarligt såret kort efter angrebet og blev derfor kørt til behandling på Västmanlands sygehus, hvor han er blevet opereret.

Mor og søn mistede livet i Ikea-tragedie, skriver, svensk medie (Foto: Expressen) 112 - 10. aug. 2015 - kl. 23:13 Svensk medie: Mor og søn dræbt i Ikea-tragedie

- Han er kritisk, men blev stabil henover natten, fortæller Eva Linddahl, der er kommunikationsdirektør på hospitalet.

Tilfældige skulle dræbes
Politiet vil på nuværende tidspunkt ikke komme nærmere ind på efterforskningen i sagen, men deres umiddelbare teori er, at den 23-årige sammen med den sårede 35-årige gik amok på tilfældige mennesker i møbelhuset med knive fra køkkenafdelingen i Ikea.

Den 23-årige er tidligere kendt af svensk politi, men det er endnu ukendt hvilken relation de to anholdte har til hinanden.

Ifølge det svenske lokalmedie vlt.se var mor og søn på ferie sammen. De boede i hver sin del af Sverige, men havde begge tilknytning til Västerås, hvor de var taget til Ikea for at shoppe.

Ved køkkenafdelingen blev de overfaldet, og da politiet og redningsfolkene kom, var de så ilde tilredt, at deres liv ikke stod til at redde. Det svenske medie mener at vide, at hverken mor eller søn havde forsøgt at forsvare sig selv mod overfaldet.

Det blev et sandt mareridt for de anatte i butikken mandag. Se interview med butikschefen her. (Video: AP)