Anklage: Beruset rigmand dræbte sin 11-årige søn i bådulykke

To sønner faldt angiveligt ud af båden på grund af en stor bølge - og så skete ulykken

Den 57-årige multimillionær Javier Burillo var beruset, da han i en bådulykke kom til at sejle over sin egen 11-årige søn, der døde af sine kvæstelser. (Foto: Privatfoto)
Den 57-årige multimillionær Javier Burillo var beruset, da han i en bådulykke kom til at sejle over sin egen 11-årige søn, der døde af sine kvæstelser. (Foto: Privatfoto)

Et medlem af en af Mexicos rigeste familier er blevet anholdt og sigtet for uagtsomt manddrab på sin egen 11-årige søn, der døde på en bådtur i San Fransisco-bugten, da hans egen far ifølge politiets sigtelse i beruset tilstand i  en bådulykke kom til at sejle over ham og hans storebror, mens de lå i vandet.

Den 57-årige Javier Burillo blev søndag anholdt i sin 67 millioner kroner dyre villa i Belvedere i Californien, fortæller politichef Michael Cronin.

Det skriver flere medier heriblandt Los Angeles Times , San Fransisco CBS og Washington Times

Herunder et Twitter-billede af multimillionærens hus:

Burillo Javier var i løbet af søndagen taget ud for at sejle i sin motorbåd i San Fransisco-bugten sammen med sine to sønner på henholdsvis 11 og 27 år. Begge drenge faldt imidlertid pludselig ud af båden i nærheden af øen Angel Island. Politichef Michael Cronin fortalte mandag på en pressekonference, at sønnerne angiveligt faldt ud af båden, fordi den pludselig sejlede ind i en stor bølge.

Burillo sejlede tilbage for at redde sine to sønner op af vandet. Men i den forbindelse kom han, ifølge sigtelsen, til at sejle ind i dem. Det lykkedes for Burillo at få hevet begge sine sønner ind på motorbåden igen. Herefter sejlede han straks ind til den nærliggende sejlklub Corinthian Yacht Club, hvor drengene kom i lægebehandling. Den yngste 11-årige søn døde imidlertid af sine kvæstelser.

Efter ulykken blev Burillo udsat for politiets alkoholtest, der afslørede, at han havde været beruset i forbindelse med ulykken.

Ifølge Washington Times er den velhavende mexicaners fulde navn Javier Burillo Azcarraga. Han er en ekstremt velhavende mexicaner med adskillige dyre ejendomme og eksklusive restauranter rundt omkring i Mexico. Han har også flere ejendomme i USA.

 

 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere