Anklage: Låste kvinder inde i bil og voldtog dem

Sigtelse: 25-årig nægter sig skyldig, men er nu fængslet i 16 dage

En 25-årig mand bliver netop nu fremstillet i grundlovsforhør i Københavns Dommervagt på politigården.

Han er blevet sigtet for voldtægt af to kvinder, der skulle være foregået henholdsvis den 8. februar i år og den 17. januar i år på Østerbro i København.

Den sigtede nægter sig skyldig.

Den sigtede blev stille og roligt ført ind i dommervagten lidt før klokken 17. Han bar en hvid overtræksdragt over sin blå hættetrøje og blå plastik overtrækssko.

(Foto: Arkivfoto/Ekstra Bladet) 112 - 14. feb. 2015 - kl. 11:36 25-årig anholdt og sigtet for serievoldtægt

Anklager Camilla Lund Knudsen begærede dørlukning af hensyn til  den videre efterforskning, og der er blevet nedlagt navneforbud på både den sigtede og de to kvinder, som han skulle have forbrudt sig imod.

Tidligere på dagen har den centrale efterforskningsleder, Gunnar Nørager, fortalt til Ekstra Bladet, at der er tale om flere voldtægter og voldtægtsforsøg begået fra oktober sidste år til i dag.

Men kort før retsmødet gik i gang skar anklager Camilla Lund Knudsen sagen til, således at to forhold udgik, og den 25-årige indtil videre 'kun' er sigtet for to forhold, selvom han er mistænkt for at stå bag tre voldtægter og et voldtægtsforsøg.

Den sigtede er af afrikansk herkomst, men har boet i Danmark i  flere år, taler godt dansk, men alligevel blev der tilkaldt en tolk, som dog ikke var ankommet, inden sagen gik igang, og sigtelserne blev læst op.

Den sigtede blev anholdt klokken 5.15 i morges, da han kom kørende i sin bil på Østerbro. Ifølge den centrale efterforskningsleder, Gunnar Nørager,  er han blevet anholdt efter intensiv målrettet efterforskning på baggrund af signalement både af ham selv og hans køretøj samt fremgangsmåden, hvorpå han har fået kontakt med kvinderne, som han ifølge sigtelserne har låst inde i sin bil og forbrudt sig imod.

Politiet lå på lur efter den 25-årige i nat og Københavns Politi var talstærkt til stede på Østerbro, da den 25-årige kom kørende i sin bil efter en bytur på nogenlunde samme tid, som de to tidligere forbrydelser har fundet sted i området omkring Svendborggade, Haraldsgade og Engelsstedgade, hvor den sigtede har fået kontakt til kvinderne.

Ifølge sigtelsen har han bla. låst kvinderne inde i sin bil og forbrudt sig mod dem. Og den ene er ifølge sigtelsen blevet truet med at blive myrdet, hvis ikke hun holdt sin kæft.

 

 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere