Anklage: Mor dræbte tre sønner for at hjælpe datter

En 23-årige amerikansk kvinde er sigtet for at dræbe sine tre sønner. Angiveligt fordi de tog al faderens kærlighed fra datteren

Den 23-årige Brittany Pilkington er sigtet for at dræbe sine tre sønner (Foto: AP)
Den 23-årige Brittany Pilkington er sigtet for at dræbe sine tre sønner (Foto: AP)

En yderst mærkværdig mordsag har set dagens lys i USA.

Tirsdag ringede den 23-årige Brittany Pilkington til alarmcentralen for at melde, at hendes søn ikke trak vejret, men politiet skulle hurtigt få mere at lave. Kort efter opkaldet indrømmede hun, at hun havde dræbt ham og sine to andre sønner.

Det skriver CBS News.

Ifølge det amerikanske nyhedssite er kvindens forklaring, at hun dræbte sine sønner, fordi manden ikke havde nok opmærksomhed på datteren.

Derfor er den 23-årige kvinde nu sigtet for mordet på den fire-årige Gavin, den tre måneder gamle Noah og den tre måneder gamle Niall, der døde tilbage i april.

- I hendes hoved fik hun bildt sig selv ind, at hun beskyttede sin datter fra ikke at blive elsket lige så meget af faderen som hendes sønner, siger Logan County anklager William Goslee til CBS News.

Inden det sidste dødsfald har myndighederne allerede efterforsket, hvad der skete med de to første drenge. I begge tilfælde blev de to drenge fundet livløse, da faderen kom hjem fra job.

Derfor har datteren og den sidste tilbageværende søn været overladt til de sociale myndigheder på en døgninstitution. Men politiet fandt ikke noget mistænkeligt, og derfor besluttede myndighederne sig for at aflevere børnene tilbage til deres forældre.

Den beslutning har fået drengenes onkel, Joe Skaggs, til at rase.

- Hvorfor bliver de givet tilbage til familien, når en lille dreng lige er død, og de er midt i en efterforskning, siger Joe Skaggs.

Ifølge efterforskerne er der angiveligt intet, der tyder på, at drengenes far, Josephn Pilkington, har været involveret i drabene.