Anklage: Sorte fasaner har kostet statskassen over en million

En 48-årige fasan-importør er anklaget for skattesvindel for en million

En 48-årig mand fra Fredericia er tiltalt for skattesvindel i forbindelse med sit erhverv som fasan-importør. Polfoto: Carsten Ingemann
En 48-årig mand fra Fredericia er tiltalt for skattesvindel i forbindelse med sit erhverv som fasan-importør. Polfoto: Carsten Ingemann

En 48-årig mand, som lever af at importere polske fasaner, står tiltalt for skattesvindel.

Det skriver Fredericia Dagblad.

Ifølge anklageren i sagen skal manden have svindlet for over en million kroner og undladt at betale skat af omkring 35.000 kroner fra det overskud han har fået fra sit fasan-salg.

Derfor er manden nu tiltalt for skatte- og momssvindel og skal således bruge de næste to uger i retten, hvor der i alt er afsat seks retsdage.

Det er ikke helt klart, hvor mange fasaner den 48-årige mand har importeret og svindlet med i alt, men ifølge anklageskriftet mangler der minimum 994.541 kroner i statskassen, som skulle være blevet betalt fra juli 2012 til december 2015.

Imens anklagemyndigheden kræver erstatning og bøde ved domsafsigelsen den 9. maj, har 48-årige nægtet sig uskyldig i alle anklager.