Anklager bekræfter terror på fransk fabrik: Bånd til IS

Der var forbindelse til Islamisk Stat i Syrien og et terrormotiv, da Yassin Salhi dræbte sin chef på fabrik.

En fransk anklager bekræfter, at der lå et terrormotiv bag, da en mand fredag i sidste uge skar halsen over på sin chef på en gasfabrik i det østlige Frankrig.

Anklageren, Francois Molin, siger også, at der er forbindelse til Islamisk Stat i Syrien.

Yassin Salhis angreb "stemmer meget præcist overens med ordrer" fra Islamisk Stat, siger Molin.

Det ligner et "martyrangreb", og han var samtidig drevet af et personligt had til sin chef.

Salhi, som blev pågrebet efter episoden, forsøgte også at sprænge gasfabrikken i luften.

Han blev søndag flyttet fra varetægt i Lyon til Paris.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere