Anklager: Derfor vil vi destruere Peter Madsens ubåd

I forbindelse med tiltalerejsningen mod Peter Madsen oplyser anklagemyndigheden, at man ønsker ubåden Nautilus konfiskeret og senere destrueret

På et netop overstået pressemøde ved Politigården i København har chefanklager Jakob Buch-Jepsen netop uddybet, hvorfor anklagemyndigheden ønsker Peter Madsens ubåd Nautilus destrueret.

Det sker ifølge chefanklageren, fordi loven giver anklagemyndigheden mulighed for at konfiskere objekter, som har været involveret i noget ulovligt.

- Hvis Peter Madsen kendes skyldig, så slår man samtidig fast, at der er sket noget ulovligt på ubåden. Og så mener vi, at den skal konfiskeres, og det er vores tanke, at den så derefter skal destrueres, fortæller chefanklager Jakob Buch-Jepsen på pressemødet.

Peter Madsen poserer stolt i sin ubåd. Foto: deadlinepress.dk Krimi Alt om sagen: Her er Peter Madsens vilde liv

Planlagde drab på journalist
Politiet oplyste tidligere i dag at drabet på Kim Wall på ubåden Nautilus ifølge politiet er sket efter forudgående planlægning og forberedelse.

Drabsmåden er ukendt, men drabet kan være sket ved halsoverskæring eller kvælning.

Peter Madsen ses her, da han bliver ført væk fra undersøgelse på Retsmedicinsk Institut efter sin anholdelse 10. august. Foto: Kenneth Meyer/Ritzau Foto 112 - 16. jan. 2018 - kl. 14:04 Peter Madsens forsvarsadvokat: Nu skal vi læse tiltalen igennem sammen

Peter Madsen fik i formiddags forkyndt anklageskriftet i Vestre Fængsel, hvor han sidder varetægtsfængslet.

Det fulde anklageskrift kan dog først udleveres til medierne syv dage efter, at det er forkyndt for den tiltalte.

Peter Madsen poserer stolt i sin ubåd. Foto: deadlinepress.dk Krimi Alt om sagen: Her er Peter Madsens vilde liv

- Der er tale om en meget usædvanlig og ekstremt grov sag, som har haft tragiske følger for Kim Wall og hendes pårørende. Interessen for sagen er meget stor, men vi håber på mediernes forståelse for, at sagens øvrige beviser skal fremlægges i retten og ikke i pressen, lød det fra specialanklager Jakob Buch-Jepsen.

LIVE