Anklager: Eksrocker afpressede sin drabsmand

35-årig mand nægter at have stukket den tidligere HA'er Kenneth Peder Haugstrup ihjel i en bil i Odense sidste år

Kenneth Peder Haugstrup blev fundet død i sin bil 30. marts sidste år. (Privatfoto)
Kenneth Peder Haugstrup blev fundet død i sin bil 30. marts sidste år. (Privatfoto)

RETTEN I ODENSE (Ekstra Bladet): Det var en lang periode med pengeafpresning og dummebøder, der fik en 35-årige mand fra Odense til at stikke sin bekendte Kenneth Peder Haugstrup ihjel natten mellem 29. og 30. marts sidste år.

Det mener i hvert fald politiet og anklager Kirsten Flummer, som onsdag har indledt drabssagen mod den 35-årige mand ved Retten i Odense.

Selv nægter han pure at stå bag knivdrabet på den 41-årige mand, som tidligere har været prøvemedlem hos Hells Angels. Det var han ikke længere, da han blev dræbt.

Teknikerne rejste et telt over den dræbte Kenneth Haugstrup, som blev fundet i sin bil. (Foto: Per Rasmussen) 112 - 9. mar. 2016 - kl. 08:58 Kenneth blev stukket ihjel: Bekendt i retten for drab

Hvad den 35-årige til gengæld gerne ville erkende var, at de to mænd havde et meget anstrengt forhold. De mødtes på en arbejdsplads tilbage i 2010 eller 2011 og langsomt begyndte det at udvikle sig til et venskab, hvor de to blandt andet gik i byen sammen.

Men forholdet kom hurtigt til at dreje sig om andet end øl og mandehørm.

- Kenneth havde mange gode idéer til at lave hurtige penge. Han var meget frembrusende og veltalende, og jeg blev forblændet, forklarede den tiltalte i retten.

Så de to mænd indgik i et kriminelt samarbejde, der blandt andet inkluderede kobbertyveri.

Krimi Uløste mordgåder: Henrik blev dræbt ved en fejl - lignede HA-medlem

Men den 35-årige tjente ikke noget på samarbejdet, forklarede han. I stedet kom han til at skylde flere og flere penge til Kenneth Haugstrup, der også udskrev 'dummebøder', hvis den 35-årige ikke udførte en af de opgaver, han blev givet.

Han forklarede videre, at de to mænd på et tidspunkt brød kontakten, men da de mødtes igen nogle år senere, gjorde Kenneth Haugstrup det hurtigt klart, at der stadig var et økonomisk mellemværende mellem de to venner, og det kriminelle samarbejde blev taget op igen, lød den 35-åriges forklaring.

- På det tidspunkt var han blevet smidt ud af HA og havde en gæld til dem, forklarede den tiltalte.

Teknikerne rejste et telt over den dræbte (Foto: Per Rasmussen) 112 - 15. dec. 2015 - kl. 21:29 Formodet drabsmand færdes frit i Odenses gader

Igen brød de to mænd kontakten, og tredje gang, de mødtes - og igen startede deres kriminelle virksomhed - var nogle måneder før, at Kenneth Haugstrup blev fundet dræbt.

Og de sås løbende helt op til selve dagen, hvor den 41-årige eksrocker blev stukket to gange i ryggen ved sin bil på Jacob Hansens Vej, forklarede han. Drabet kendte han dog ikke noget til, men forklarede i stedet, at han den dag valgte at 'stikke af' fra Kenneth Haugstrup, fordi han var bange for ham.

I retten viste anklageren billeder af den dræbte Kenneth Haugstrup, som lå hen over førersædet i en rød bil, indregistreret til den tiltalte, og med venstre hånd på rattet.

Bag på jakken ses tydeligt to huller, som stammer fra knivstikkene. Selve våbnet er aldrig fundet.

Ekstra Bladet følger sagen...

1 af 4 Teknikerne rejste et telt over den dræbte Kenneth Haugstrup, som blev fundet i sin bil. (Foto: Per Rasmussen)
2 af 4 
3 af 4 
4 af 4 Kenneth Peder Haugstrup blev fundet død i sin bil 30. marts sidste år. (Privatfoto)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere