Anklager: Gerningsmand planlagde massakre i Tyskland

Gerningsmand, der onsdag dræbte to i den tyske by Halle, planlagde en 'massakre', siger statsanklager

Få et overblik over sagen her.

To mennesker blev onsdag eftermiddag dræbt i den tyske by Halle. Men inden da havde den formodede gerningsmand forsøgt at komme ind i en nærliggende synagoge, hvor 70-80 mennesker var samlet i forbindelse med den jødiske forsoningsdag Yom Kippur.

Her ville han udføre en 'massakre', lyder det torsdag fra den tyske statsanklager.

- Det, der skete i går, var terror. Vores eftersøgning har vist, at gerningsmandens plan var at udføre en massakre, siger den tyske statsanklager Peter Frank ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Kilder fortæller til det tyske nyhedsbureau dpa, at gerningsmanden er en 27-årig tysk mand med rødder i det ekstreme højrefløjsmiljø i Tyskland.

112 - 9. okt. 2019 - kl. 23:18 Overblik: To dræbt i angreb i Tyskland

Ifølge øjenvidner skød gerningsmanden i frustration en tilfældig kvinde på gaden, da han ikke kunne komme ind i synagogen.

Kvinden blev skudt ude foran synagogen, men man mener ikke, at hun har nogen relation til den.

Det andet offer, en mand, blev skudt i en nærliggende kebab-forretning, som gerningsmanden gik hen mod efter at have skudt den tilfældigt passerende dame.

Artikel fortsætter under billedet...

Tusinder fulgte gerningsmands angreb
Gerningsmanden filmede sit angreb og livestreamede det på hjemmesiden Twitch.

Livestreamen er blevet set af omkring 2200 personer, før den blev fjernet. Det oplyser Twitch.

- Kontoens ejer streamede denne forfærdelige handling i 35 minutter, og i løbet af den tid blev det set af omkring fem personer, skriver Twitch på Twitter.

- En optagelse af livestreamen, som automatisk blev genereret efterfølgende, blev set af omkring 2200 personer i de 30 minutter, der gik, før videoen blev fjernet af Twitch.

Sammen med videoen, som viste skyderiet ved synagogen og en tyrkisk restaurant i Halle, blev der ifølge Reuters uploadet et 'manifest' med 'racistiske og antisemitiske kommentarer'.

Ifølge det tyske medie Bild har den 27-årige formodede gerningsmand selv bygget de våben, han benyttede under onsdagens angreb.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere