Anklager: Kvissel-mordet var bestialsk

Selv om de skyldige i Kvissel-drabet begge er svagt begavet, skal de bag tremmer, siger anklageren forud for dommen, der falder i dag. Se med live her

Bakhtiar Mohammed Abdulla og Lisa Borch bør have henholdsvis 14 og 9-10 års fængsel
Bakhtiar Mohammed Abdulla og Lisa Borch bør have henholdsvis 14 og 9-10 års fængsel

- Der er ingen formildende omstændigheder ved Kvissel-drabet. Tværtimod, sagde anklager Karina Skou, da hun i formiddag begyndte sin procedure om straf til de to skyldige i drabet på 40-årige Tine Rømer sidste år.

Anklageren kræver, at den dræbtes 16 årige datter,Lisa Borch, skal ni til 10 år i fængsel.

- Det er måske endda i underkanten for så groft et drab, der jo er planlagt i forvejen.

Anklageren anbefalder desuden, at den ulovligt indvandrede Bakhtiar Mohammed Abdulla, 29 år, idømmes 14 års fængsel og derefter udvises af Danmark.

Krimi Nu er 16-årige Lisa blevet kendt skyldig i drab

Se også: Enkemand: - Jeg er meget lettet over Kvissel-afgørelsen

Karina Skou fastslår, at både  den dræbtes datter og Bakhtiar Mohammed Abdulla er egnet til fængselsstraf, selv om de begge i følge retspsykiatere har begavelser i den lave ende af skalaen.

- Der er en lang række skærpende omstændigheder, sagde Karina Skou.

- Dels var de to om at dræbe Tine Rømer, dels blev hun dræbt med mange knivstik. Hun var et fuldstændigt værgeløst offer, der blev dræbt i sit eget hjem, hvor hun burde føle sig sikker.

- Det må have været ganske forfærdeligt for Tine Rømer at opdage, at hendes egen datter var i færd med at dræbe hende med op mod 20 dybe knivstik. Jeg har svært ved at forestille mig et større mareridt.

- Det var koldblodigt, iskoldt og nærmest bestialsk, sagde Karina Skou.

Offer var mor til tre
Tre børn mistede deres mor, da socialpædagog Tine Rømer, 40 år, natten til 9. oktober 2014 blev stukket ihjel i sit hjem i Kvissel i Nordjylland.

I torsdags sagde et enigt nævningeting i Hjørring 'skyldig' til sagens to tiltalte, drabsofferets datter Lisa Borch og hendes kæreste, Bakhtiar Mohammed Abdulla, der stammer fra Irak, men under retssagen har oplyst, at han nu er statsløs.

Begge tiltalte nægtede sig skyldige, og da samtlige retsmøder op til nævningesagen foregik bag lukkede døre, var det indtil sagens begyndelse i sidste uge uvist, hvad der foregik den dystre onsdag nat, hvor Tine Rømer trak vejret en sidste gang.

Politiet har bevist, at begge de dømte befandt sig på gerningsstedet på mordnatten. Der er fundet blod fra den dræbte på begge de dømtes tøj.

Splittet familie
De to tiltaltes indbyrdes forhold har også været et mysterium, men under sagen har Ekstra Bladet løftet sløret for noget af det, der gik forud for tragedien.

Sagen har splittet en familie i atomer, kostet tre søskende deres mor, ødelagt forholdet mellem de tre moderløse børn og gjort den dræbtes ægtefælle Jens Holtegaard til enkemand.

Tiltalt iraker forelsket i drabssigtet datter
I månederne op til tragedien udspillede der sig et opslidende kærlighedsdrama, hvor den 13 år ældre iraker erklærede teenagepigen sin kærlighed. Han ville gerne giftes med hende, når hun fyldte 18 år.

Den nu tiltalte forsøgte at erobre den unge piges hjerte, efter at hendes tidligere kæreste, som er den nu 29-årige irakers fætter, var rejst til udlandet.

Forholdet til den ældre iraker og en stribe øvrige personer i det nordjyske indvandrermiljø var ikke ligefrem noget, der behagede den unge piges mor.

I tiden op til dramaet, der rystede det lille, nordjyske samfund, oplevede den dengang 15-årige piges venner og bekendte, hvordan teenagepigen ændrede adfærd og begyndte at hade sin familie og hjemmet i Kvissel.

Et had der kulminerede med drabet for et år siden.