Anklager om mistænkt trippel-morder: - Han var i sine drifters vold

To gange fik anklager Anne Birgitte Stürup idømt James Schmidt, som dengang hed Lual Lual, forvaring på ubestemt tid. - Han var farlig og handlede impulsivt, siger den tidligere anklager

Vores kriminalreporter forklarer sagen her. Af hensyn til et tidligere, nu ophævet navneforbud på tidspunktet, hvor optagelsen blev lavet, nævnes navnet ikke. Producer: Martin Lorentsen

To gange fik anklager hos Statsadvokaten i København, Anne Birgitte Stürup, idømt James Schmidt - der dengang hed Lual Lual - forvaring på ubestemt tid for voldtægt mod en 14-årig pige og for voldtægtsforsøg og drabsforsøg mod en 30-årig kvinde.

Men Højesteret ændrede byrettens og landsrettens dom til syv års fængsel - og i dag er James Schmidt sigtet og varetægtsfængslet for tre drab på ældre på Østerbro i København.

Anne Birgitte Stürup husker tydeligt sagen, der gjorde et stort indtryk på den erfarne anklager, som i dag er pensioneret.

- Jeg var da ærgerlig over, at Højesteret ændrede dommen til syv års fængsel. Men det kom ikke bag på mig, fordi det var første gang, at en person som kun var 17 år på gerningstidspunktet, blev idømt forvaring. Det var ikke forudsigeligt, hvad sagen ville ende med, fordi han var så ung, siger Anne Birgitte Stürup til Ekstra Bladet.

Hun var dog ikke i tvivl om, at Lual Lual var farlig - og det var også derfor, at Retslægerådet anbefalede en dom til forvaring.

- Mit indtryk i retten var, at han havde en psykopatisk personlighed. Han benægtede alt og skød skylden på alle andre. Når han fortalte om sit liv, skolegang og arbejde, så viste det sig ikke at passe. Han levede i en fantasiverden, hvor alt var de andres skyld. Han manglede empati for andre mennesker og havde en tendens til at overvurdere sig selv, siger Anne Birgitte Stürup.

'I sine drifters vold'
Den tidligere anklager mener, at Lual Lual begik sin kriminalitet, mens han var i sine drifters vold.

Da han sad varetægtsfængslet på den lukkede institution Sønderbro efter en voldtægt mod en 14-årig pige, der blev holdt fast på sengen med et greb om hendes hals, begik han en ny uhyggelig forbrydelse.

Han forsøgte at voldtage en 30-årig kvinde, der besøgte ham, og forsøgte også at kvæle hende. Kvælertaget var så kraftigt, at den 30-årige var i manifest livsfare.

- Det var virkeligt farligt. Hun var tæt på at dø. Det var meget skræmmende, siger Anne Birgitte Stürup.

- Der var personale lige udenfor døren til hans værelse. Det ville nok have været en bremse for alle andre. Han kunne ikke undgå at blive opdaget og straffet, men han handlede alligevel. Jeg tror ikke, han tænkte, men blot handlede impulsivt. Og impuls-styrede personer er jo farlige, siger Anne Birgitte Stürup.

Sidder i snit 14 år i fængsel
Hun kan naturligvis ikke udtale sig om de nye drabs-sigtelser:

- Jeg ved jo ikke, om han er skyldig i drabene. Jeg kender ikke sagen. Men det kommer ikke bag på mig, hvis han igen har begået personfarlig kriminalitet. Det var jo netop derfor, vi nedlagde påstanden om, at han skulle idømmes forvaring, siger Anne Birgitte Stürup.

Retslægerådet udtalte dengang efter en 'samlet vurdering', af kriminaliteten sammenholdt med hans svært forstyrrede personlighed og tidligere seksuelle krænkelser, 'at tiltalte udgør en så nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, at anvendelse af forvaring med stor sandsynlighed er nødvendig til forebyggelse heraf' (af ny kriminalitet,red.)

Forvaring er en fængselsdom på ubestemt tid, der bruges, når kriminelle ikke er sindssyge, men alligevel så farlige, at de skal holdes indespærret for at forhindre nye forbrydelser. I snit afsoner forvaringsdømte godt 14 år, før de bliver løsladt.

Dette er dom til forvaring

Forvaring er sammen med livsvarigt fængsel den strengeste fængselsstraf i Danmark, fordi den er på ubestemt tid. I gennemsnit sidder forvaringsdømte i mere end 14 år, før de skønnes så ufarlige, at de kan løslades.

Forvaringsdømte kan først løslades, når de ikke længere anses for så farlige, at forvaring er nødvendig.

Forvaring er en fængselsstraf, og selv om de forvaringsdømte ofte har brug for psykologisk eller psykiatrisk behandling, er de ikke i lovens forstand sindssyge. Forvaring må ikke forveksles med en dom til anbringelse på et psykiatrisk hospital.

Forvaringsdømte har oftest en personlighed, som tidligere blev kaldt ’psykopat’ eller ’karakterafviger’. Forvaring blev indført i 1973, da ’psykopat-forvaring’ blev afskaffet.

De fleste afsoner straffen på Anstalten ved Herstedvester, der er et lukket statsfængsel, men også en behandlingsinstitution for psykisk afvigende.

En kriminel kan kun dømmes til forvaring efter straffelovens § 70, hvis tre krav er opfyldt:

1. Han er skyldig i drab (eller forsøg), røveri, frihedsberøvelse, alvorlig vold, trusler på livet, brandstiftelse, voldtægt eller anden alvorlig sexforbrydelse.

2. Han skal frembyde ’nærliggende fare’ for andres liv, legeme, helbred eller frihed.

3. Forvaring i stedet for fængsel skønnes nødvendig for at forebygge denne fare.

Anklagemyndigheden har pligt til at holde øje med, at en dom til forvaring ikke varer længere end højst nødvendigt. Det er retten, som ved kendelse afgør, om den forvaringsdømte skal løslades. Det sker efter en indstilling fra fængslet, anklagemyndigheden og en psykiatrisk vurdering af den dømtes farlighed.

En forvaringsdømt har ret til selv at søge om løsladelse.

En undersøgelse viste, at i perioden 1984 til 1994 sad en forvaringsdømt i snit syv år og 10 måneder i fængsel. Afsoningstiden er senere steget til i snit 14 år og syv måneders fængsel.

James Schmidt, der tidligere hed Lual Lual, er nu sigtet for tre drab på ældre. Byretten og landsretten idømte ham forvaring, men Højesteret ændrede dommen til syv års fængsel. Privatfoto
James Schmidt, der tidligere hed Lual Lual, er nu sigtet for tre drab på ældre. Byretten og landsretten idømte ham forvaring, men Højesteret ændrede dommen til syv års fængsel. Privatfoto
 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere