Anklager: Omar søgte efter sit næste offer fra computer betalt af tiltalt

Ifølge anklageren lånte 21-årige Liban Elmi en computer til Omar El-Hussein, som den nu afdøde terrorist brugte til at finde sit næste terrormål

Ekstra Bladets kriminalredaktør, Mette Fleckner, ridsede sagen op, da retssagen gik i gang. Se mere her

Københavns Byret (Ekstra Bladet): Terrorsagens yngste tiltalte, den 21-årige Liban Elmi, er i dag endnu en gang i vidneskranken i Københavns Byret, hvor han for anklagemyndigheden skal redegøre for, hvad han lavede på terrornatten mellem 14. og 15. februar sidste år.

Sagens anklager Sidsel Jessen-Klixbüll har netop fremlagt beviser for, at den 21-årige tiltalte Liban Elmi lånte Omar El-Hussein den computer, som den nu afdøde terrorist benyttede for at finde sit næste terrormål efter drabet på filminstruktør Finn Nørgaard ved Krudttønden. 

Se også: Inden drabet på Dan Uzan: DF-politiker i Omars søgelys

På overvågningsbilleder fra netcafeen PowerPlay på Nørrebro ses Liban Elmi rejse sig og give computeren videre til Omar El-Hussein med det samme om aftenen 14. februar. Fra computeren bliver der i tidsrummet klokken 21.22 og en halv time frem foretaget en række søgninger, der af politiet betegnes som mulige terrormål.

- Hvorfor flytter du dig, spurgte anklageren den 21-årige tiltalte.

- Det kan jeg ikke huske. Måske ville han bare låne den, fordi de andre var slukkede, lød svaret fra 21-årige Liban Elmi, der nægter sig skyldig.

Mogens Camre på dødsliste
Torsdag kom det frem, at Omar El-Hussein i tidsrummet blandt andet søger på Df-politiker Mogens Camres adresse i Nordsjælland og til sidst finder frem til Mosaisk Trossamfunds hjemmeside, der er tilknyttet synagogen i Krystalgade.

Den 21-årige Liban Elmi, som i dag afgiver forklaring på sin fødselsdag, er blandet andet tiltalt for at have givet Omar El-Hussein adgang til computeren efter det voldsomme angreb på Krudttønden. 

Det er dog ifølge politiet tiltalte Bhostan Hossein, som i sidste ende betaler for Omar El-Husseins tid ved computeren på netcafeen.

21-årige Liban Elmi er den af de i alt fire tiltalte kammerater, der på terror-dagen i tiden mellem angrebet på Krudttønden og Synagogen så Omar El-Hussein ikke mindre end tre gange.

Se også: Militærmanden og barndomsvennen: Her er de fire terrortiltalte

Overrækker penge
På overvågningsbillederne ses Omar El-Hussein også overrække nogle penge til den 21-årige terrortiltalte, der med det samme giver dem videre til den 26-årige bhstan Hossein, der også er tiltalt i sagen.

- Det var bare nogle penge, som Omar skyldte, lød forklaringen fra Liban Elmi til retten.

De fire kammerater, 21-årige Liban Elmi, 23-årige Ibrahim Abbas, 26-årige Bhostan Hossein og 31-årige Mahmoud Rabea, er tiltalt for at have hjulpet Omar El-Hussein i tiden efter terrorangrebet på Krudttønden på Østerbro.

Her skulle de blandt andet have hjulpet Omar El-Hussein med skiftetøj, ammunition og en taske.

Liban Elmi og Bhostan Khan er desuden tiltalt for at have hjulpet Omar El-Hussein med at skaffe den M95-riffel af vejen, som El-Hussein benyttede under angrebet ved Krudttønden.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere