Anklager: Syv år og seks måneders fængsel til onkel for 20 års voldtægter

52-årig skal straffes med fængsel i syv og et halvt år for voldtægter af niece og flere andre kvinder, kræver anklager

Der afsiges dom i sagen mod den 52-årige tiltalte 7. juni. Foto: Jens Dresling
Der afsiges dom i sagen mod den 52-årige tiltalte 7. juni. Foto: Jens Dresling

20 års voldtægter af niece samt ligeledes grove voldtægter af tre andre kvinder skal koste syv år og seks måneder bag tremmer for en 52-årig mand fra København.

Det har anklager Christina Schønsted fra Nordsjællands Politi, som fører sagen mod den tiltalte ved Retten i Lyngby, netop påstået i sin procedure.

- Det er en ganske usædvanlig sag om overgreb gennem 20 år samt tre andre voldtægtssager, siger Christina Schønsted.

Overgrebene mod niecen begyndte ifølge anklageskriftet, da pigen var fire år gammel.

Den nu 40-årige kvinde har under retssagen afgivet forklaring bag for lukkede døre.

En i dag 24-årig kvinde beskrev i brev onklens angivelige voldtægter gennem 20 år. Onklen, en 52-årig mand, nægter sig skyldig. (Foto: Jens Dresling) 112 - 3. apr. 2019 - kl. 15:14 Niece i brev: Indlæggelser og selvmordsforsøg efter voldtægter

Den tiltalte 52-årige har ved et tidligere retsmøde i sagen erkendt, at han en enkelt gang har haft frivillig sex med kvinden, da hun var 17 år.

Ud over det 20 år lange angivelige misbrug er den 52-årige tiltalt for yderligere tre forhold. Alle af seksuel karakter, to af dem med tiltaltes bopæl som gerningssted.

- Det er en grov sag, set fra anklagemyndighedens synsvinkel, siger Christina Schønsted.

Den tiltalte, som er beskyttet af navneforbud, blev anholdt 25. januar sidste år. Han blev dagen efter fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet i fire uger.

Han har siden været på fri fod.

Mandens forsvarer, Poul Hauch Fenger, har i sin procedure krævet sin klient frifundet som følge af  nægtelse af samtlige fire forhold i anklageskriftet. Subsidiært frifindelse som følge af forældelse.

Efter advokaternes procedure vil den tiltalte som sidste punkt på dagens retsmøde få ordet. Retten har afsat 45 minutter til denne del.

Der afsiges dom i sagen 7. juni.

En 52-årig er i retten tiltalt for voldtægter af blandt andre en niece. Forsvarer Poul Hauch Fenger kræver sagen afvist. Foto: Jens Dresling 112 - 3. apr. 2019 - kl. 10:07 52-årig tiltalt: Voldtog niece, lejer, kæreste og kvinde i båd

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere