Anklagerens smarte træk mod Peter Madsen

- Man kan ikke undgå at tænke, at de ting, der står i mentalerklæringen, er med til at stille Peter Madsen i et dårligt lys, siger Mette Grith Stage

Grith Stage og tidligere drabschef Kurt Kragh vurderer sagen. Video: Discovery

Da anklager Jakob Buch-Jepsen ved første retsmøde mod Peter Madsen fremlagde dele af Retslægerådets vurdering af opfinderen i sin forelæggelse, benyttede han sig af et snedigt og højest usædvanligt trick.

Det mener advokat Mette Grith Stage, der selv har været forsvarer i en række store kriminalsager.

Peter Madsen i retten
Peter Madsen i retten
 

I sin forelæggelse sagde anklager Jakob Buch-Jepsen blandt andet, at Peter Madsen ifølge retslægernes mentalerklæring fremstår højst utroværdig, at han er 'glat med overfladisk charme', patologisk løgnagtig, følelseshæmmet og med alvorlig mangel på empati og anger.

– Det undrer mig, at han har fået lov til at komme med de oplysninger allerede nu. Man kan ikke undgå at tænke, at de ting, der står i den undersøgelse, er med til at stille Peter Madsen i et dårligt lys, siger Mette Grith Stage, som har fulgt mediernes dækning af sagen. 

– Forestil jer, at man som anklager kan starte med at sige til retten: ’Nu skal I høre en, der skal forklare sig, og i øvrigt er han stemplet som patologisk løgner.’ 

– Som forsvarer ville jeg personligt have protesteret, siger Mette Grith Stage, som kalder det ’et smart træk’ af anklageren og ’ret træls’ for Peter Madsens forsvarer Betina Hald Engmark.

Det er normal praksis, at en mentalundersøgelse af en tiltalt først bliver fremlagt senere i en retssag.

– Det er normalt noget, der laves med henblik på at beslutte, hvilken straf en dømt person skal have, siger Mette Grith Stage.

Fri bevisbedømmelse
Uden at udtale sig om den konkrete sag understreger jurist Trine Baumbach dog, at der ikke umiddelbart er noget, der forhindrer en anklager i at fremlægge resultaterne fra en mentalundersøgelse i starten af en retssag.

– Vi har det, der hedder fri bevisbedømmelse i Danmark, og det vil sige, at parterne kan føre de beviser, som de mener er relevante. Og hvis man i en konkret sag vurderer, at det har betydning for vurdering af skyldsspørgsmålet, så kan jeg ikke se, at der er noget til hinder for, at man bruger mentalerklæringen, siger Trine Baumbach til Ekstra Bladet.

Peter Madsen er tiltalt for at have planlagt og udført drabet på Kim Wall på ukendt måde, men muligt ved kvælning eller halsoverskæring. Derudover er han tiltalt for andet seksuelt forhold end samleje af særligt farlig karakter og partering, foruden at have forårsaget nærliggende fare for andres liv og helbred ved at sejle så uforsvarligt, at ubåden Nautilus flere gange var tæt på at kollidere med andre skibe.

Peter Madsen erkender parteringen af den svenske journalist, men nægter sig skyldig i alle andre anklager.

Se også: Drabschef om ubådssagen: Den har bragt mig tæt på Kim Walls forældre

Sagen mod Peter Madsen startede i går ved Københavns Byret. Foto: Scanpix 112 - 9. mar. 2018 - kl. 21:06 Sådan er reglerne: Må Peter Madsen lyve i retten?

1 af 3 – Som forsvarer ville jeg personligt have protesteret, siger Mette Grith Stage, som kalder det ’et smart træk’ af anklageren og ’ret træls’ for Peter Madsens forsvarer at dele af mentalerklæringen allerede er kendt. Foto: Privat
2 af 3 Jakob Buch-Jepsen fremlagde uddrag fra Retslægerådets mentalundersøgelse af Peter Madsen under første retsdag. Foto: Polfoto
3 af 3 Foto: Niels Hougaard
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere