Anklageskrift: Det skal konfiskeres fra Brittas børn

Anklagemyndigheden vil konfiskere både biler, en lejlighed og penge på flere konti hos Brittas børn

Da Britta Nielsens døtre stod frem, fik Ekstra Bladet to eksperter i kropssprog til at kigge nærmere på døtrene. Producer: Martin Lorentsen

Anklagemyndigheden går målrettet efter at konfiskere en række værdier hos Britta Nielsens tre børn.

Det fremgår af sagens anklageskrift.

De to døtre, Jamilla og Samina, samt sønnen, Jimmy, er alle sigtet i sagen for hæleri af særlig grov beskaffenhed. Ifølge anklagemyndigheden ligger de tre inde flere ting af værdi, som skal konfiskeres.

Her er, hvad Anklagemyndigheden vil have fingre i hos de tre børn:  

Jamilla Hayat:

Påstand om konfiskation af en Audi A4 og en andelslejlighed

Samina Hayat

Påstand om konfiskation af følgende:

- En Mercedes c220 Blue

- 113.324,13 kr. på konto i Nordea

- 24.043,54 euro på konto i Holland

- 9.061,66 euro på anden konto i Holland

- 6.659,79 euro på tredje konto i Holland

Jimmy Hayat:

Påstand om konfiskation af indestående på 56.669,86 kr. på konto i Nordea.

Svindel for millioner
Ifølge anklageskriftet løb Britta Nielsens svindel op i ikke mindre end 116.915.658 kroner i perioden 1993 til 2018.

Britta Nielsen var i en årrække ansat i Socialstyrelsen, hvor hun varetog tilskudsmidler, og det er altså millioner af disse midler, som hun ifølge tiltalen overførte til sig selv.

I forbindelse med den forestående straffesag kræver anklagemyndigheden mere end 113 millioner kroner konfiskeret hos Britta Nielsen. Meget tyder imidlertid på, at de får svært med at indhente tilnærmelsesvis det beløb.

Få overblikket over Britta Nielsens transaktioner nedenfor. Hver søjle viser antal overførsler og det samlede beløb for året.

F.eks. begyndte Britta Nielsen ifølge oversigten for alvor at overføre penge til sig selv i 2005. Her overførte hun 8,3 millioner kroner til sig selv.

Britta Nielsen under retsmødet, efter at hun blev anholdt i Sydafrika. Foto: Ole Steen
Britta Nielsen under retsmødet, efter at hun blev anholdt i Sydafrika. Foto: Ole Steen
 

Skærm

Hent flere
Hent flere