Anklaget for at dyrke sex med elev på fly-toilet: Nu taler drengen ud

Ord mod ord i retssag: Den i dag 29-årige lærerinde nægter at have dyrket sex med den dengang kun 16-årige teenager - hun kalder det for ren fantasi

Den 29-årige lærerinde Eleanor Wilson er anklaget for at have dyrket sex med sin 16-årige elev på et fly-toilet. Men hun nægter anklagen. (foto: Ritzau/Scanpix)
Den 29-årige lærerinde Eleanor Wilson er anklaget for at have dyrket sex med sin 16-årige elev på et fly-toilet. Men hun nægter anklagen. (foto: Ritzau/Scanpix)

Den 29-årige lærerinde Eleanor Wilson sidder i øjeblikket på anklagebænken i i en retssag i Bristol Crown Court i England tiltalt for at have dyrket sex på et fly-toilet med en kun 16-årig elev.

I et båndet interview, der blev afspillet i retten,  har den i dag 19-årige teenager fortalt, hvordan hans dengang 26-årige lærerinde lokkede ham ind på et toilet på et fly for at dyrke sex med ham.

Teenageren har forklaret, at Eleanor Wilson begyndte at kysse ham og røre ved ham, da de sad på et sæde bag i flyet på vej hjem fra en skoletur til udlandet. Både lærerinden og teenageren havde drukket alkohol.

'Hun rørte ved min arm, og jeg blev lidt forskrækket, men jeg begyndte også at røre ved hende. Herefter kyssede hun mig på kinden og bagefter rigtigt på munden. Og jeg kyssede igen. Der var en masse  befamling, før hun gik ud på toilettet. Herfra kaldte hun på mig, og jeg gik ind på toiletter, forklarede drengen og tilføjede, at de herefter dyrkede sex på fly-toilettet.

'Vi lavede en masse støj, fordi vores kroppe bankede mod toilet-døren, forklarede teenageren.

Anklagerne i sagen hævder, at Wilson senere fortalte teenageren, at hun var gravid med hans barn, men at hun ville have en abort. Deres hemmelige forhold blev afsløret, da en anden elev forsøgte at afpresse Wilson til at have sex med ham - ellers ville han afsløre hendes forhold til den 16-årige elev.

Det skriver flere medier heriblandt Metro, BBC og the Guardian

Den 29-årige lærerinde nægter imidlertid, at hun har haft sex med sin elev.

Eleanor Wilsons forsvarsadvokat Anna Midgley hævder, at anklagen er falsk, fordi flyet til Storbritannien var fyldt med andre lærere og masser af andre passagerer, der ville have opdaget, hvis parret var gået ud på toilettet sammen.

Eleven har også udtalt, at han flere gange efter turen mødtes med sin lærerinde, uden at de havde sex sammen.

Ren og skær fantasi
Forsvarsadvokaten Anna Midgley forklarede i retten, at teenager-drengen var betaget af sin lærerinde, og hun hævder, at hans anklager er ren og skær fantasi. I retten sagde Midgley:

'Du har pralet overfor dine venner med dit forhold til frøken Wilson og det førte til rygter og fik en anden teenager til at afpresse frøken Wilson. Dine forældre begyndte at udspørge dig. Og skolen begyndte at udspørge dig.

'På det tidspunkt kunne du ikke sige, at intet af det var sandt. Og derfor sagde du, at du havde  haft sex med din lærerinde på et fly-toilet, fordi det var den historie, du havde fortalt til folk.

Teenageren som gav vidneudsagn bag et forhæng i retssalen svarede ganske kort:

'Det er ukorrekt.'

Retssagen fortsætter i de kommende dage.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere