Anmeldelse om skud i boligblokke

I det sociale boligbyggeri Askerød i Hundige undersøger politiet anmeldelse om skyderi

Onsdag aften har Midt- og Vestsjællands Politi undersøgt anmeldelse om skud i Askerød i Hundige. Video: Kenneth Meyer

Opdateret klokken 23.56: Der er ingen meldinger om personer, der er ramt af skud.

Politiet er lige nu massivt til stede ved det sociale boligkompleks Askerød i Hundige.

- Vi har fået en anmeldelse om skud, som vi nu er i færd med at undersøge, lyder det fra vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi, Henrik Olesen.

Hunde undersøger området. Foto: Kenneth Meyer.
Hunde undersøger området. Foto: Kenneth Meyer.

- Vi har hunde ude og en del vogne, men jeg kan ikke oplyse, hvor mange, fortsætter han.

Ifølge Ekstra Bladets mand på stedet, er der 'talrige' patruljevogne med 'meget mandskab' og betjente med maskinpistoler.

Han oplyser ligeledes, at området er afspærret mod både Godsvej på den ene side og Anders Plougs Allé på den anden.

Kort før midnat meddeler politiet på Twitter, at der ingen meldinger om personer, der skulle være blevet ramt af skud.

Politiet efterforsker fortsat sagen.

Hele området afspærret. Foto: Kenneth Meyer.
Hele området afspærret. Foto: Kenneth Meyer.