Anmeldelse om skyderi i København

Onsdag aften var der anmeldelse om skyderi ved Holmbladsgade på Amager

Her anholder politiet to personer. Video: Local Eyes

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller SMS/MMS på 1224 (koster alm. takst)

Københavns Politi har onsdag aften fået en anmeldelse om skyderi på Amager.

- Vi er ude at kigge på det nu. Vi har fået en anmeldelse et skyderi 22.14 i Holmbladsgade, siger vagtchef ved Københavns Politi, Henrik Stormer til Ekstra Bladet sent onsdag aften.

Ekstra Bladet har talt med en mand, der fortæller, at det umiddelbart lød som om, at der blev affyret tre skud.

- Her er helt sort af politi og en ambulance, siger han og fortæller, at politiet har afspærret et stort område.

Ifølge Ekstra Bladets mand på stedet har politiet anholdt to personer, som er blevet iført hvide sporsikringsdragter.

En person iført sporsikringsdragt føres væk af politiet. Foto: Kenneth Meyer
En person iført sporsikringsdragt føres væk af politiet. Foto: Kenneth Meyer

Henrik Stormer har dog ikke bekræftede oplysninger om anholdte endnu, ligesom de heller ikke endeligt har fastslået, om der er blevet skudt.

En person er blevet kørt væk i en ambulance.

- Vi har antruffet en med nogle skader, men om det er skudlæsioner eller andet har jeg ikke oplysninger om, siger vagtchefen.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Ekstra Bladets mand på stedet fortæller, at der er spærret af ved Prags Boulevard og Holmbladsgade ved Geislersgade.

Her er politiets hunde i gang med at søge på Prags Boulevard. Foto: Kenneth Meyer
Her er politiets hunde i gang med at søge på Prags Boulevard. Foto: Kenneth Meyer
 

Vagtchefen bekræfter, at der er patruljer til stede på Prags Boulevard, men ved ikke præcis, hvad der foregår der.

- Det helt eksakte gerningssted står lidt hen i det uvisse endnu, siger han.

Der er tidligere blevet skudt i det område omkring Holmbladsgade. I slutning af juli 2016 blev der affyret en byge af skud mod fem mænd, der sad foran Riccos Kaffebar. To af mændene blev ramt, men slap med livet i behold. Tre mænd blev efterfølgende dømt for drabsforsøg.

Politiet er mødt talstærkt op på Amager. Foto: Kenneth Meyer
Politiet er mødt talstærkt op på Amager. Foto: Kenneth Meyer
 

En kugle ramte væggen og loftet, bare halvanden meter over beboerens hoved, da han sad i sofaen og så tv. Foto: Kenneth Meyer 112 - 4. aug. 2017 - kl. 07:02 To skudt foran kaffebar: Tjener og tilfældig beboer var også i livsfare

Ekstra Bladet følger sagen...

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere