Anmeldelse om skyderi i København

Politiet er til stede med hunde på Nørrebro i København efter en anmeldelse om skyderi

Politiet har afspærret området på Nørrebro. Video: Kenneth Meyer

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Politiet er netop nu til stede på Vølundsgade på Nørrebro i København, hvor de undersøger en mulig skudepisode.

Det bekræfter vagtchefen hos Københavns Politi over for Ekstra Bladet. Anmeldelsen om det mulige skyderi blev modtaget klokken 15.30.

Der er på nuværende tidspunkt ingen meldinger om forurettede, ligesom man ikke har fundet en eventuel gerningsmand.

- Tagensvej har været spærret fra Baldersgade til Rådmandsgade i forbindelse med efterforskningen, men den er blevet åbnet igen, siger vagtchef Henrik Stormer til Ekstra Bladet kort efter klokken 17.

Ifølge Ekstra Bladets mand på stedet er der blevet fundet nogle genstande på jorden, og en af genstandene lignede et patronhylster.

- Det er ikke en oplysning, som jeg umiddelbart kan bekræfte, siger vagtchef Henrik Stormer.

I posen ligger den genstand, som ifølge Ekstra Bladets mand på stedet er et patronhylster. Foto: Kenneth Meyer
I posen ligger den genstand, som ifølge Ekstra Bladets mand på stedet er et patronhylster. Foto: Kenneth Meyer
 

Der er angiveligt fundet patronhylstre i området, hvor skyderiet ifølge anmeldelsen skulle være foregået. Foto: Kenneth Meyer
Der er angiveligt fundet patronhylstre i området, hvor skyderiet ifølge anmeldelsen skulle være foregået. Foto: Kenneth Meyer
 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere