Anmeldelse om skyderi i København

Politiet fik en anmeldelse om et skyderi i Nordvest, men det viste sig sandsynligvis at være fyrværkeri og ikke skud

Politiet er talstærkt mødt op og arbejder i øjeblikket på stedet. Mere video følger... Fotograf: Kenneth Meyer

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Opdateret klokken 20.57: Politiet regner ikke længere med, at der blev fyret skud af søndag aften.

Politiet fik en anmeldelse om affyrede skud i Københavns Nordvestkvarter søndag aften.

Københavns Politi fik anmeldelsen på slaget 18.33 om lyd fra skud på Dortheavej i Københavns Nordvestkvarter.

Det var på en vej, der ligger ligger op ad Dortheavej, politiet fandt levn fra et skyderi.

- Vi har fundet et patronhylster på Bispevej, sagde Henrik Svejstrup, vagthavende ved Københavns Politi til Ekstra Bladet omkring klokken før klokken 19.30.

Knaldfyrværkeri
Men det viser sig, at der nok ikke var tale om skud alligevel.

- Vi kan se på overvågningen, at der kommer én kørende, som stiger ud af bilen og fyrer fyrværkeri af, siger Henrik Svejstrup.

- Vi kan ikke udelukke, at patronhylsteret er fra en gammel hændelsen, siger han videre.

Manden, der er blevet fanget på overvågningskamera, fyrede knaldfyrværkeri af.

Politiet havde afspærret området for at undersøge anmeldelsen nærmere, men havde ikke modtaget nogen melding om, at nogen skulle være ramt af skud.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Politiet havde afspærret et større område i Nordvest, og politiet var til stede og undersøger Bispevej, Dortheavej, Frederiksborgvej og Provstevej med hundepatruljer.

Politiet har før klokken 21 afsluttet aktionen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere