Anne Sofie rykker ud med dyreambulancen: - De skal ikke ligge og dø

Når et dyr er i nød, er det Anne Sofie Conde Meilvang, der kører ud. Hun rykker ud i Dyrenes Beskyttelses dyreambulance og tager sig af akutte sager om tilskadekomne dyr

Når hun er ude ved et dyr, sker det tit, at Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral ringer til hende og allerede har dagens næste opgave klar.
Når hun er ude ved et dyr, sker det tit, at Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral ringer til hende og allerede har dagens næste opgave klar.

Katte, harer, ræve, fugle og pindsvin. Det er blot nogle af de dyr, Anne Sofie Conde Meilvang behandler, når hun er på arbejde.

Hun arbejder som dyreredningskoordinator hos Dyrenes Beskyttelse, og en del af hendes arbejde er at passe ambulancen og uddanne frivillige.

– Det, jeg godt kan lide, er, at vi har faglighed med i alt, hvad vi gør. Vi føler ikke, at noget er rigtigt for dyrene. Vi ved det, fortæller hun.

Siden 2013 har ambulancen været en del af Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral. Når folk ringer, er det nogle gange ambulancen, der rykker ud, og andre gange bliver sagerne håndteret af frivillige ildsjæle.

For at kunne dække hele landet døgnet rundt har Dyrenes Beskyttelse også en samarbejdsaftale med Falck. Dyrevelfærdsorganisationen betaler for det, hver gang Falck må rykke ud.

Alle dyr fortjener hjælp
Allerede fra morgenstunden har Anne Sofie Conde Meilvang to sager, der kræver hendes akutte opmærksomhed: En syg krage og en skadet kattekilling.

– Som regel er det nemt at vurdere, hvordan de skal behandles, men man kan komme i situationer, hvor det kan være rart at sparre med en kollega. Jeg bruger meget tid på at tænke over sagerne, og om de er løst rigtigt, fortæller hun om sit arbejde.

Hun har arbejdet med Dyrenes Beskyttelses dyreambulance i et år. Inden da har hun været dyreredder i udlandet i otte år.

– Da jeg kom hjem, ville jeg rigtig gerne arbejde for Dyrenes Beskyttelse. Det arbejde, de laver, er noget, jeg tror på.

– Med bemandede telefoner og flere ambulancer, bruger I så ikke for mange ressourcer på at redde dyr?

– Nej, det synes jeg ikke. Det er respekt for dyrene - hvert eneste individ, om det er et egern eller en svane. De skal ikke bare ligge og dø.

Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral er hovedsageligt finansieret af medlemskontingenter og donationer til Dyrenes Beskyttelse, men der er også afsat offentlige midler til at håndtere nogle af opgaverne. I 2018 er der afsat 6 millioner kroner til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral i finansloven.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere