Ansat i Skat tæsket foran sit hjem: 'Det var nøje planlagt'

Politiet arbejder stadig på højtryk for at finde ud af, hvorfor en Skat-medarbejder blev overfaldet og tæsket foran sit hjem

Foto: Philip Davali/Polfoto
Foto: Philip Davali/Polfoto

Ved du noget, eller har du tip? Skriv en sms til 1224 (alm. takst) eller mail til 1224@eb.dk

En kvindelig ansat ved Skat blev tirsdag morgen udsat for et groft overfald foran sit hjem tæt på Silkeborg.

Foran sin landejendom blev hun omkring klokken 6.30 passet op af en ukendt gerningsmand, der overfaldt og tæskede hende.

Kvinden pådrog sig flere omfattende skader og har blandt andet brækket flere knogler i ansigtet, ligesom hun har flere brækkede ribben.

Politiet kan stadig ikke 100 procent bekræfter, at hendes arbejdsforhold har noget med sagen at gøre, men over for Midtjyllands Avis oplyser politiinspektør Hans Roost, at overfaldet var nøje planlagt.

- Det her sker på et tidligt tidspunkt af døgnet og på et sted, hvor der ikke lige kommer nogen forbi. Derfor kan vi næsten helt udelukke, at vi har at gøre med tilfældigt vold. Men på nuværende tidspunkt holder vi naturligvis flere muligheder åbne.

Se også: Skat-medarbejder overfaldet uden for sit hjem

Skat tager afstand
Samtidig oplyser han, at politiet stadig er i gang med at undersøge, hvilke sager kvinden arbejdede med.

-  Vi har endnu ikke afklaret, om vi skal gå videre af den vej. Der er nogle ting, vi skal have afdækket med arbejdspladsen, før vi vil lægge os fast på noget. Vi skal blandt andet afhøre hendes kolleger og have klarhed over, hvilke sager, hun arbejdede med, siger han til Midtjyllands Avis.

I kølvandet på overfaldet har også Skat reageret.

- Med forbehold for at vi ikke kender sagens omstændigheder, kan det ikke udelukkes, at overfaldet er arbejdsrelateret. Det er fuldstændig uacceptabelt, siger Merete Agergaard, der er konstitueret direktør for Skat, i en skriftlig udtalelse.

- Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at tage hånd om medarbejderen og dennes familie. På nuværende tidspunkt kan vi ikke oplyse mere af hensyn til politiets efterforskning, lyder det videre.

Ifølge Hans Roost tyder det på, at gerningsmanden var alene om overfaldet, men de kan stadig ikke helt afvise, at vedkommende havde hjælpere.

Hvis du ved noget, så beder politiet om at ringe 114.

Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen