Antiterror-enhed sat ind: Flere såret i hollandsk by

Mandag formiddag er myndighederne i Utrecht rykket ud til en skudepisode i en sporvogn. Flere meldes såret

En person ligger gemt væk under et hvidt lagen på stedet, hvor skudepisoden har fundet sted. Video: AP

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Opdatering klokken 12.00: Myndighederne i Utrecht oplyser, at mindst en person har åbnet ild i en sporvogn. Flere er såret, og det er ikke udelukket, at der er tale om terror.

 

I den hollandske by Utrecht er flere personer blevet såret efter en skudepisode, skriver politiet på Twitter.

'Melding om skyderi i Utrecht klokken 10.45. Der er tale om et skyderi i en sporvogn. Traumepersonale er indsat for at yde hjælp', lyder det.

Der er ingen oplysninger om, hvem der har skudt, og hvad der er årsagen til skyderiet.

Myndighederne opfordrer samtidigt folk til at holde sig væk, så politiet 'kan udføre sit arbejde i området'.  I et opfølgende tweet melder de, at der kan være tale om en mulig terrorist.

Ifølge det hollandske medie De Telegraaf er antiterror-enheden sat ind, ligesom politiet har helikoptere i luften, som svæver over det centrale Utrecht.

Det oplyser et øjenvidne til avisen. Tre lægehelikoptere er fløjet til stedet.

Kvinde lå på jorden
De Telegraaf har talt med Jimmy de Koster, som var øjenvidne til episoden, der udspillede sig på pladsen, der hedder 24. Oktober.

- Jeg kom fra mit job, da det skete. Jeg står ved lyskrydset på 24. Oktober-pladsen, hvor jeg ser en kvinde liggende på jorden, som jeg tror er mellem 20 og 35 år gammel. På det tidspunkt hørte jeg tre gange skud. Fire mænd gik meget hurtigt hen imod hende, og de forsøgte at trække hende væk, og så hørte jeg tre skud igen. Fyrene slap kvinden igen. Men det hele var meget kaotisk, siger de Koster.

Adskillige mennesker er såret under skyderiet i den hollandske by Utrecht, oplyser politiet ifølge Reuters.

Skuddene er affyret i en sporvogn ved et torv i udkanten af bymidten.

BBC's korrespondent Anna Holligan skriver ligeledes på det sociale medie, at politiet opfordrer folk til at holde sig væk.

'Politiet bekræfter en hændelse i Utrecht - beder folk om at holde sig væk, så de kan passe deres arbejde'.'

Indtil videre er der ikke nogen meldinger om dræbte. Gerningsmanden er angiveligt stadig på fri fod.

24. Oktober-pladsen fungerer som sporvognsremise. Den er afspærret af politiet.

Foto: Robin van Lonkhuijsen/Ritzau Scanpix
Foto: Robin van Lonkhuijsen/Ritzau Scanpix
 

Opdateres ...