Arrangerede sex for 13-årig med bekendt

58-årig mand begik adskillige grove og sadistiske sexovergreb mod mindreårig pige igennem otte-ni måneder på forskellige gerningssteder på Fyn og i Jylland

Her ved Retten i Odense vil en grufuld sag om sexmisbrug af en 13-14 årig pige blive rullet ud tirsdag og onsdag, når en 58-årig mand er tiltalt og risikerer flere års fængsel for adskillige sexovergreb mod den mindreårige. Foto Ole Frederiksen
Her ved Retten i Odense vil en grufuld sag om sexmisbrug af en 13-14 årig pige blive rullet ud tirsdag og onsdag, når en 58-årig mand er tiltalt og risikerer flere års fængsel for adskillige sexovergreb mod den mindreårige. Foto Ole Frederiksen

Den 58-årige SP, som er tiltalt for flere sadistiske sexovergreb mod en mindreårig pige, erkender stort set alle forhold. Det har han netop venligt og beredvilligt oplyst i Retten i Odense.

Eneste anklagepunkt, som manden nægter, er, at han havde til hensigt at udbrede de pornografiske billeder på internettet.

Han hævder, at det var en teknisk fejl, at en del af billederne alligevel blev tilgængelig for pædofile på nettet.

SP forklarede tirsdag i retten, at han mødte den mindreårige pige via en ung mand fra Amager, som var kommet i hans hjem.

Manden og den mindreårige pige havde ifølge den tiltalte i december 2014 indgået en såkaldt slavekontrakt, fordi pigen ifølge SP er interesseret i sadomasochisme og gerne ville lave billeder også af pornografisk karakter.

S/M-interessen var ifølge den tiltalte opstået via inspiration fra bogen 'Fifty Shades of Grey'.

- I og med, at jeg har siddet isolationsfængslet så længe, så har jeg desværre glemt nogle detaljer, men jeg vil gerne understrege, at intet er foregået, uden at der var enighed om det mellem pigen og jeg.

Tiltalte mødte pigen første gang ved en foto-session på Kokkedal Slot ved Brovst i december 2014.

SP siger, at han var amatørfotograf, og at han skulle lave billeder for en kjolevirksomhed i Odense, herunder også billeder af erotisk art, erkender SP.

- Men det var pigen selv, der bad om også at lave billeder af mere pornografisk karakter, siger SP.

Manden fra Amager har SP ifølge eget udsagn ikke kontakt med længere.

Se også: Sex-uhyre forklædt som Røde Kors-mand holdt 13-årig pige som sex-slave

Ifølge den tiltalte var det også pigen selv, der havde bedt om, at de skulle lave mere 'vovede billeder' i Legind Skov 16. maj 2015.

- Det var hende, der havde disse ønsker (om at blive bundet, have bind for øjnene og en genstand i munden), siger SP, der til lejligheden havde taget en bekendt, uidentificeret mand med fra Herning-området til foto-sessionen i Legind Skov nær Nykøbing Mors.

SP hævder, at han stoppede fotoserien, fordi han fik det dårligt med det.

- Derefter kørte vi til Nykøbing Mors og drak en kop cacao. Jeg sagde til hende, at jeg havde det meget dårligt med fotoserien, men hun svarede, at sådan skulle jeg ikke have det.

Ikke længe efter fotoserien på Mors skulle SP også tage billeder ved pigens konfirmation 17. maj 2015. Det havde den tiltalte aftalt med pigens intetanende mor nogle måneder forinden.

Tiltalte var blandt andet frivillig chauffør for Dansk Røde Kors hver tirsdag og torsdag. Samarbejdet ophørte dog i august 2015, da SP blev bortvist, fordi han havde kørt uberettiget privat i nødhjælpsorganisationens varevogn.

Den tiltalte erkender også , at han i et andet tilfælde fik den mindreårige pige til at være sammen med en ukendt mand i en forladt lagerbygning på Odense Havn.

- Hun sagde selv, at hun godt kunne tænke sig at have oralsex med en ukendt mand, siger SP og tilføjer, at han ikke selv havde sex med pigen den dag i lagerbygningen.

Ifølge SP havde han fortrinsvis kontakt til pigen via messenger og telefon. De begyndte ifølge tiltalte først at tale mere privat sammen efter pigens konfirmation i foråret 2015.

- Hvorfor tror du, at du som dengang 56-årig skulle tale privat og om livets store og små ting med en pige, der lige var fyldt 14? spurgte specialanklager Marianne Birck, Fyns Politi.

- Det ved jeg ikke, det kan jeg ikke forklare, svarede SP.

Den tiltalte er udover en dom på halvandet års ubetinget fængsel for to tilfælde af samleje med mindreårige piger fra 12. november 2012 også idømt yderligere fem måneders fængsel den 25. august 2014.

Det var for at have overtrådt den del af dommen fra 2012, som omhandlede, at han i fem år ikke måtte have med børn og unge at gøre, hverken i sin fritid eller i forbindelse med sit erhverv.

Der ventes at falde dom i sagen i morgen.

Se også: Sex-uhyre forklædt som Røde Kors-mand: Tilhørere rystede over overgreb

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere