Truhno: Nu skal jeg have hjælp

Tidligere blotter-sag dysset ned: Ishockeystjernen erkender sex-problem over for Ekstra Bladet

Ekstra Bladets forside lørdag.
Ekstra Bladets forside lørdag.
Den 43-årige ishockeystjerne, Leonid Truhno, som har erkendt, at han i onsdag blottede sig for en 14-årig pige og hendes søster på Kokkedal Station, kan have flere lig i lasten, end nogen ønsker at vide af.

Ekstra Bladet kan afsløre, at han allerede i 1994 blev grebet med bukserne nede. Dengang spillede den levende legende, så at sige, i Rødovre. Ekstra Bladet erfarer, at en blufærdighedskrænkende episode er den direkte årsag til, at han blev skibet af sted til en anden klub efter sæsonen.

Sagen 'glemt'
Kilder bekræfter, at Leonid Truhno blev taget i at blotte sig foran en pige på Vestvolden i Rødovre. Men af hensyn til klubben og mandens status blev sagen dysset ned.

I stedet blev pigens pårørende kontaktet og kaldt til et forsoningsmøde. Herefter var sagen 'glemt'.

Lige indtil det lørdag kom frem, at Leonid Truhno havde været på færde igen. Taget på stort set fersk gerning på Kokkedal Station.

Drastiske midler
Nu indrømmer ishockeystjernen, at han er syg. Og han erkender tilmed, at sygdommen har taget så meget overhånd, at drastiske midler må taget i brug.

- Jeg har et meget stort problem, siger han, da Ekstra Bladet besøger ham i lejligheden i Hørsholm.

Han er ked af det, kan man se. Man kan ganske simpelt ikke lyve sig til det ansigtsudtryk.

Han læner sig op ad en væg ud til køkkenet:

- Jeg skal have professionel hjælp.

Hans træner, Olaf Eller, der er på besøg for at give stjernen støtte, siger:

- I kan da se, han ikke har det godt. Men han vil ikke tale om det. Det er en kedelig sag for alle, siger han.

Lignende overgreb
Hvor kedelig den er, vides ikke endnu. Men politiet har manden i søgelyset til den række af sager om blottere, der har hærget i Hørsholm/Kokkedal-området de seneste måneder. Og noget tyder på, at politiet ved mere om mandens lyster, end de deler ud af.

Da den 43-årige blev anholdt på Kokkedal Station, og inden navnet kom frem, fortalte politiet de lokale medier, at den anholdte var kendt for lignende overgreb. Og da politiet ifølge oplysninger til Ekstra Bladet ikke blev inddraget i den, der blev neddysset, kan det kun betyde, at der står andet og mere på mandens straffeattest.
1 af 2 Leonid Truhno, 43, som spiller ishockey for Herlev Hornets: - Jeg er syg. (Foto: Jesper Stormly Hansen)
2 af 2 Ekstra Bladets forside lørdag.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen