Dobbelt-morder fundet død på toilet

Sygehus måtte indrykke annonce for at finde pårørende

To gange blev Frank Hammeleff fundet skyldig i at have myrdet to hustruer, men han nægtede til sin dødsdag at være morder. Her er han efter det sidste nævneting i 1985 på vej tilbage til sin celle. (Foto: Ole Frederiksen)
To gange blev Frank Hammeleff fundet skyldig i at have myrdet to hustruer, men han nægtede til sin dødsdag at være morder. Her er han efter det sidste nævneting i 1985 på vej tilbage til sin celle. (Foto: Ole Frederiksen)
En af forrige århundredes med bestialske drabssager er nu endelig slut.

Dobbeltmorderen Frank Hammeleff er død.

Den 57-årige tidligere kirkegårdsgraver fra Christiansfeld blev 19. december fundet død på et toilet på Hvidovre Hospital. Han døde angiveligt af enten en hjerneblødning eller en blodprop.

Frank Hammeleff var en af de eneste danskere, der ikke mindre end to gange af to forskellige nævningeting blev fundet skyldig i dobbeltmord.

Frank Hammeleff blev fundet skyldig i at have hængt sin kun 19-årige kone Grete Annie i 1966 i deres hjem i Hillerød og for at have gentaget kunststykket i 1978 og have hængt sin 31-årige kone Inger i deres hjem i Christiansfeld.

Både første og anden gang forsøgte han at maskere drabet som selvmord.

Det lykkedes første gang og var også lige ved at lykkes anden gang.

Kun fordi familiemedlemmer til den 31-årige Inger fik politiet overbevist om, at hun ikke kunne finde på at tage sit eget liv, blev han anholdt og sigtet for dette drab.

Derefter blev sagen om Grethe Annies død 12 år tidligere gravet frem.

Og statsadvokaten Preben Alsøe, Sønderborg, fik ham stillet for et nævningeting i Sønderborg og kendt ham skyldig i at have myrdet begge kvinder.

FIK SAGEN GENOPTAGET
Men Frank Hammeleffs forsvarer, nu afdøde advokat Poul Boje, fik sået så stor tvivl om dommen, at han fik Den særlige Klageret til at genoptage sagen.

Ved hjælp af en lang række udenlandske specialister forsøgte Poul Boje i 1985 at overbevise endnu et nævningeting i Sønderborg om, at kvinderne havde begået selvmord, men forgæves.

Statsadvokat Preben Alsøe fik endnu en gang Frank Hammeleff sendttilbage til livstidscellen- nummer 126 - i Statsfængslet i Vridsløselille.

Efter sin løsladelse slog Frank Hammeleff sig ned som anlægsgartner i københavnsområdet, men han kunne tilsyneladende ikke holde sig fra alkohol. Hans lever kunne ikke holde til det, og han blev angiveligt også ramt af en blodprop.

BLEV SYG PÅ VÆRTSHUS
Fredag 7. december opdagede andre gæster og personalet på hans stamværtshus, Snuppy på Hvidovrevej i Hvidovre, at han igen var syg.

- Han virkede helt fra den, og vi fik ham til læge. Så blev han omgående indlagt på Hvidovre Hospital, og vi har ikke siden set ham her på værtshuset. Men der er da nogen, der har besøgt ham, siger en fra værtshuset, der ikke kender noget til hans fortid.

Frank Hammeleff døde alene. Og selv om der er ret få, der bærer det specielle efternavn, fandt kapellet på Hvidovre Hospital det i går nødvendigt at indrykke avisannoncer for at finde pårørende.

- Det forstår vi ikke. Vi havde da fået at vide, han var død, siger et medlem af Hammeleff-familien.

I kapellet ved Hvidovre Hospital blev det da også i går oplyst, at der er fundet pårørende, der kan tage sig af begravelsen.

Frank Hammeleff begraves fra kapellet 28. december. Han skal brændes, og urnen skal sættes i jorden på Risbjerg Kirkegård i Hvidovre.

Frank Hammeleff efterlader sig to sønner - børn han fik med de kvinder, han blev dømt for at have slået ihjel.

Frank Hammeleff nægtede til sin dødsdag at være morder. lric@eb.dk

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen