To mænd tiltalt for sexmisbrug af børn

Tre børn er - ifølge anklageskriftet - blevet krænket seksuelt af to mænd

To mænd sidder i dag på anklagebænken i Københavns Byret, tiltalt for anden kønslig omgang end samleje med tre mindreårige.

Overgrebene fandt sted fra 1995-2002, men det er altså først i dag, sagen skal for retten.

Ifølge anklageskriftet skulle den ene af de tiltalte have fået den ene af de forurettede til at slikke på tiltaltes penis, som han havde indsmurt i creme med jordbærsmag.

Mislykket forsøg
Foruden denne episode blev den første af de forurettede også krænket seksuelt på andre måder, ifølge anklageskriftet.

Tiltalen mod den første af de to tiltalte lyder også på, at en anden forurettet skulle have været udsat for mandens lokkemiddel. Med lemmet indsmurt i jordbærcremé forsøgte tiltalte igen at få den anden forurettede til at slikke på tiltaltes penis, men det lykkedes ikke denne gang.

Krænkede stedbarn
Endelig skulle et tredje barn være blevet krænket af manden, der skulle have befølt barnet mellem benene.

De tre børn skulle desuden også være blevet udsat for anden kønslig omgængelse end samleje af endnu en mand.

Den anden af de tiltalte har - ifølge tiltalen - forulempet børnene med samlejebevægelser og befølinger. Den ene af de tre børn var den tiltaltes stedbarn.