Bus med børn i brand

En bus med 62 børn brød i dag i brand på den nordjyske motorvej

branden opstod i bussens bagerste del FOTO: Jan Pedersen
branden opstod i bussens bagerste del FOTO: Jan Pedersen

Søndag eftermiddag brød en bus fra firmaet Hjørring Turistfart af ukendte årsager i brand på den nordjyske motorvej tæt på Aalborg.

I Bussen sad 62 børn og 10 voksne, da der pludselig forekom røg i kabinen.

Passagerne var fra Hjallerup IF Håndbold, og havde været til Holstebro Cup.

Alle børn og voksne blev reddet ud af den brændende bus, men motorvejen har været lukket i nordgående retning på grund af kraftig røgudvikling.

- Branden var kraftig, og vi forventer, at den formentlig er helt brændt ud, siger vagtchefen ved Nordjyllands politi, Poul Badsberg, til ekstrabladet.dk

Bussen holder nu i nødsporet ved frakørsel Th Saurs vej i nordgående retning. Politiet har genåbnet et spor på motorvejen for nordgående trafik.

Branden opstod i bussens bagende, men brandårsagen er endnu ukendt.

Ifølge nordjyske.dk blev børnene efterfølgende samlet for at få krisehjælp efter branden.

1 af 2 FOTO: Jan Pedersen
2 af 2 branden opstod i bussens bagerste del FOTO: Jan Pedersen
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere