Kvinde og toårigt barn røg på tværs af motorvejen

Lille pige blev dårlig, da mor ramte autoværnet

En 42-årig kvinde fra Randers og hendes toårige datter ramte først det ene og derpå det andet autoværn, da hun søndag formiddag mistede herredømmet over sin bil på Nordjyske motorvej.

Politi og redning blev alarmeret klokken 10.38.

Uheldet skete i nærheden af Svenstrup.

- Kvinden kørte i nordgående retning og var af den ene eller anden grund uopmærksom bag rattet og ramte en kantpæl inde ved midterautoværnet. Da hun rettede op røg bilen på tværs af motorvejen og over i det andet autoværn, inden kvinden fik bilen standset, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Per Vagn Nielsen, til ekstrabladet.dk.

Ingen andre trafikanter var impliceret i ulykken.

Kvinden slap uskadt fra ulykken, mens pigen led noget under den hårde medfart.

- Den lille pige kastede op efter turen på tværs af motorvejen og kollisionen med autoværnet og er blevet tjekket på Aalborg Sygehus, men hun skal være sluppet fra sammenstødet uden nogen nævneværdige skader, siger Per Vagn Nielsen til ekstrabladet.dk.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere