Kvinde ramte betonpille

Gled ind i jernbanebro

Kvinden gled ind i jernbanebroen, der går hen over Viby Ringvej.
Kvinden gled ind i jernbanebroen, der går hen over Viby Ringvej.

En 25-årig kvinde fik sig en gedigen forskrækkelse søndag morgen, da hun kørte i sydlig retning mod Viby ad Viby Ringvej, oplyser Østjyllands Politi.

- Da hun var ud for Søren Frichs Vej kom hendes bil i skred, og hun gled ind i en bropille ved jernbanebroen over Viby Ringvej, siger vagtchef ved Østjyllands Politi, Jens Fonseca, til ekstrabladet.dk.

Årsagen til, at kvinden ikke kunne holde sin bil på vejen, var angiveligt glat føre.

- Hun kørte ikke for hurtigt, og der er heller ingen mistanke om spirituskørsel, siger Jens Fonseca.

Politi og redning blev alarmeret klokken 06.58.

- Bilen skred sidelæns ind i en bropille. Kvinden blev tjekket på skadestuen, og meldingen er, at hun er uskadt, mens der er begrænset skade på bilen, siger Jens Fonseca til ekstrabladet.dk.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere