Fire brande på københavns vestegn i nat

- Det kan ende galt, advarer politiet

Da brandene kom 'hjem' til Albertslund i nat udbrændte fem containere i Kanalens Kvarter. (Foto: presse-fotos.dk)
Da brandene kom 'hjem' til Albertslund i nat udbrændte fem containere i Kanalens Kvarter. (Foto: presse-fotos.dk)

Ingen nat uden påsatte brande på den københavnske vestegn.

Det er snarere reglen end undtagelsen i disse måneder, hvor man alene i Albertslund har rundet over 100 brande, der vurderes at være påsatte.

Læs også:

Se også: Albertslund igen hærget af brande

Og Langfredag var brandvæsenet på arbejde flere gange i løbet af aftenen og natten for at slukke en lille håndfuld påsatte brande.

Fredag aften var der tre påsatte brande i Ishøj inden for et kvarter.

Første gang brandvæsenet måtte rykke ud var klokken 21.59, hvor der blev anmeldt en brand i et skralderum på Østergården. To containere udbrændte, og der var sodskader i skralderummet.

10 containere udbrændt
Blot fire minutter senere var der blevet sat ild til containere på Strandgården få hundrede meter væk fra det første brandsted.

10 containere udbrændte totalt ved den brand.

Klokken 22.13 blev brandvæsenet kaldt ud til den tredje brand i Ishøj.

Læs også:

Se også: Nye påsatte brande i Albertslund

På Ågården 44 var to containere sat i brand og udbrændte.

I alle tilfælde nåede brandvæsenet at slukke brandene, inden de bredte sig til fare for mennesker.

Ligeledes i samtlige tilfælde havde brandstifterne gjort sig usynlige, da politi og brandvæsen nåede frem.

Hjem til Albertslund
Natten til lørdag kom brandene 'hjem' til Albertslund.

ARTIKLEN FORTSÆTTER UNDER KORTET, HVOR DU KAN SE DE ENKELTE BRANDE FRA 21. SEPTEMBER SIDSTE ÅR TIL 26. MARTS I ÅR. DE SENESTE BRANDE ER ENDNU IKKE MED PÅ KORTET.

Klokken 03.31 blev der meldt om brand i et fritstående skraldeskur i Kanalens Kvarter 4 i Albertslund.

- Tre almindelige containere og to flaskecontainere udbrændte totalt, siger vagtchef ved Københans Vestegns Politi, Jens Møller.

Politiet er af den overbevisning, at samtlige brande er påsatte.

- Med tre brande i Ishøj inden for et kvarter inden for en radius af få hundrede meter, så er der ingen tvivl. Problemet er, at det er svært at finde tekniske spor i helt udbrændte containere, og selv om man skulle finde et fingeraftryk i et skralderum, er der stor trafik i et sådant rum, og fingeraftrykket kan stamme fra flere hundrede personer med legitimt ærinde i skralderummet, siger Jens Møller til ekstrabladet.dk.

Politi: Det kan gå galt!
Han advarer om, at det kan gå helt galt med de påsatte brande.

- Jeg håber ikke, at de, der antænder brandene, gør det for at bringe andre menneskers liv i fare, men det er rent faktisk, hvad der kan ske. Når man starter en brand midt om natten, hvor folk ligger og sover, er der altid et fare-potentiale. Når der er ild og røg involveret, kan folk komme til skade - det er farligt, og det skal stoppes, siger Jens Møller.

Han opfordrer folk, der måtte have viden om nattens brande til at træde frem med deres viden.

- Hvis man har set noget eller eventuelt har genkendt nogen i forbindelse med aftenens og nattens brande, så må man meget gerne henvende sig til politiet, så vi kan få sat en stopper for det, siger Jens Møller til ekstrabladet.dk.

Har du oplysninger om brandene på den københavnske vestegn, kontakt da Københavns Vestegns Politi på telefon 114.

1 af 3 (Foto: presse-fotos.dk)
2 af 3 (Foto: presse-fotos.dk)
3 af 3 Da brandene kom 'hjem' til Albertslund i nat udbrændte fem containere i Kanalens Kvarter. (Foto: presse-fotos.dk)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere