TV: Mystiske mænd efterlod øjne i spand

Hvorvidt der ligger en forbrydelse bag, ved politiet endnu ikke

Hvert år har en million amerikanere brug for en hornhindetranplantation.

Og da der er mangel på hinder, er der opstået et illegalt marked i USA.

Men hvorvidt der ligger en forbrydelse bag, at to mænd efterlod et sæt øjne i en skraldespand på en tankstation, ved politiet ikke.

Ifølge Daily Mail kom to personer ind på benzinstationen, som det fremgår af overvågningsbåndet over artiklen, hvor de efterlod en kasse med påskriften: ‘Skal være nedkølet’.

I kassen fandt politiet to øjne, men det er uvist, om det er menneskeøjne.

I hvert fald skilte de to mænd sig af med øjnene på stationen I Kansas City, Missouri.

Øjnene er nu sendt til medicinsk undersøgelse, mens ingen hospitaler eller donorbanker melder om forsvundne effekter, mens de heller ikke skulle modtage hornhinder.

 

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere