Stor politieftersøgning i Schweiz: Dansk pige forsvundet sporløst

Schweizisk politi leder med hundepatruljer efter en dansk pige, som forsvandt tirsdag

20-årige Olivia Østergaard er 1.78 høj, slank og har langt blondt hår.Hun har desuden tatoveringer på sin højre tommelfinger og på sin højre underarm. (Politifoto/Kanton Zug Polizei)
20-årige Olivia Østergaard er 1.78 høj, slank og har langt blondt hår.Hun har desuden tatoveringer på sin højre tommelfinger og på sin højre underarm. (Politifoto/Kanton Zug Polizei)

Der er ikke et eneste spor af 20-årige Olivia Østergaard, som politiet eftersøger i Schweiz.

Tirsdag morgen klokken cirka 05.30 forlod hun sin lejlighed i den lille by Zug i Schweiz for at tage toget til universitet i Zurich, som ligger omkring 30 kilometer nord for den lille by.

- Hun er dansk statsborger, som bor i Schweiz. Hendes far immigrerede herned for nogle år siden, og det er ham, som har efterlyst hende, siger talsmanden for politiet i Zug, Marcel Schlatter, til ekstrabladet.dk.

Schweizisk politi iværksatte torsdag en stor eftersøgningsaktion med sporingshunde, men det har umiddelbart ikke givet nogen resultater, som kan bringe politiet en opklaring nærmere.

Også universitetet i Zurich har efterlyst hende via deres hjemmeside.

Politiet har forsøgt at få fat i Olivia via hendes mobiltelefon, men der er ikke længere kontakt til hende.

- Vi har ledt efter hende hele dagen i går og hele dagen i dag. Vi har også hendes mobilnummer, som vi har forsøgt at ringe til. Da vi ringede torsdag, var der så at sige hul igennem, men i dag har telefonen været slukket hele dagen. Vi aner ikke, hvad der er sket. Indtil videre holder vi alle muligheder åbne, siger Marcel Schlatter.

Han forklarer, at der kun er én anden person i Schweiz med det samme navn og spørger ekstrabladet.dk, om det er et usædvanligt navn. Han forklarer videre, at han ikke har noget kendskab til, om pigen har været meldt forsvundet før.

20-årige Olivia Østergaard er 1.78 høj, slank og har langt blondt hår. Marcel Schlatter fortæller, at hun både taler schweizertysk, engelsk og dansk, og at hun sidst blev set iført en hætte, sort kjole og almindelige sko.

Hun har desuden tatoveringer på sin højre tommelfinger og på sin højre underarm.

- Hun har ikke kørekort, så hun kan ikke have kørt væk, siger Marcel Schlatter.

Har du information eller kendskab til pigen? Eller er du dansker og bor i nærheden af Zug eller Zurich? Send os en SMS på 1224 (alm. SMS-takst) eller en mail til 1224@eb.dk

1 af 2 Danske Olivia Østergaard er nu efterlyst i hele Scweiz, hvor hun er forsvundet på tredje døgn. (Politifoto/Kanton Zug Polizei og skærmbilleder fra diverse nyhedssites)
2 af 2 20-årige Olivia Østergaard er 1.78 høj, slank og har langt blondt hår.Hun har desuden tatoveringer på sin højre tommelfinger og på sin højre underarm. (Politifoto/Kanton Zug Polizei)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere