Røgdykkere afsøger brændende villa

Brandvæsenet har sendt røgdykkere ind et villahus på baggrund af mistanke om indespærrede personer

Der er slukningstog og ambulancer til stede på Erantisvej 4 i Vordingborg, hvor en villa står i flammer.

- Vi har sendt røgdykkere ind i villaen, fordi der var mistanke om, at der kunne være indespærrede personer.

- Men vi har heldigvis ikke fundet nogen, siger vagtchef ved Midt- og Vestsjællands politi til ekstrabladet.dk.

Politiet har haft kontakt til naboerne, som mener, at ejerne af den brændende villa kan være på ferie.

Branden i villaen har øjensynligt kun hærget huset indvendigt.

Ved du noget om branden? Har du billeder? Tip os på mail 1224@eb.dk eller SMS/MMS til 1224 (alm. takst).

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere