Fængslet 'terrorist' for syg til grundlovsforhør

Den 29-årige selverklærede terrorist fra Aarhus, som fik politiet til at affyre varselsskud onsdag, er for psykisk ustabil til grundlovsforhør

Den 29-årige mand føres her væk af politiet efter anholdelsen på Gudrunsvej i Brabrand. (Foto: Claus Bonnerup)
Den 29-årige mand føres her væk af politiet efter anholdelsen på Gudrunsvej i Brabrand. (Foto: Claus Bonnerup)

Læs også: Politi åbner ild i Aarhus: Mand anholdt

Den 29-årige mand, som torsdag formiddag skulle stå foran en dommer i Retten i Aarhus for truende adfærd mod buspassagerer og bombetrusler mod tegneren Kurt Westergaard, er ikke rask nok til at komme i grundlovsforhør.

Det har politiet netop fundet frem til i samråd med en læge.

- Manden er så psykisk uligevægtig, at vi faktisk er nødt til at afstå fra at fremstille manden i grundlovsforhør, siger vagtchef Peter Hunniche ved Aarhus Politi til ekstrabladet.dk.

Det betyder, at han derfor er blevet varetægtsfængslet in absentia, og på grund af sin psykiske tilstand er blevet surrogatanbragt på Psykiatrisk Hospital i Risskov.

Den anholdte blev i førte omgang politianmeldt, fordi han råbte og skabte sig i en bybus. Her kom han også med bombetrusler mod tegneren Kurt Westergaard.

- Kurt Westergaard var ikke selv til stede i bussen, oplyser vagtchefen.

Østjyllands Politi affyrede varselsskud, da de lokaliserede manden ved Silkeborgvej i det vestlige Aarhus. Efterfølgende flygtede han i en bybus, hvor chokerede passagerer så til den psykisk syge mand, der opførte sig truende og aggressivt, mens han råbte, at han var terrorist.

Omkring halvanden time efter episoden blev manden anholdt i et grønt område bag Gudrunsvej 46 i Brabrand.

Kurt Westergaard, der er kendt som 'Muhammedtegneren', var også udsat for et drabsforsøg 1. januar 2010 på grund af tegninger offentliggjort i Jyllands-Posten tilbage i 2005.

1 af 3 (Foto: Caus Bonnerup)
2 af 3 Politiet har afspærret et større område i Aarhus-bydelen Åbyhøj. (Foto: Claus Bonnerup)
3 af 3 Den 29-årige mand føres her væk af politiet efter anholdelsen på Gudrunsvej i Brabrand. (Foto: Claus Bonnerup)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere