'Hans lille hjerte pumpede af sted'

Forældrene til den 10-årige Nicolaj, der blev kvalt i sin halsvarmer på sin skole, måtte tage den frygtelige beslutning at slukke for sønnens respirator

10-årige Nicolaj lå i respirator i 17 dage efter en tragisk ulykke, hvor han blev kvalt i sin halsvarmer på sin skole. Men han måtte opgive kampen for livet. Foto: René Schütze
10-årige Nicolaj lå i respirator i 17 dage efter en tragisk ulykke, hvor han blev kvalt i sin halsvarmer på sin skole. Men han måtte opgive kampen for livet. Foto: René Schütze

Det var, som om Nicolajs hjerte ikke var helt enigt, da lægerne slukkede hans respirator i lørdags. Som om det sagde, at det ikke er meningen, at man skal dø, når man er en glad dreng på ti år.

På det tidspunkt havde han kæmpet for livet i 17 dage, efter han ved et uheld var blevet kvalt i sit halstørklæde, da han klatrede ud ad et vindue på Boddum-Ydby Friskole i Thy.

- Han var jo ung, og hans hjerte var stærkt, så der gik lidt tid, fra han kom ud af respiratoren, til hjertet holdt op med at slå, fortæller Nicolajs mor, Jette Jensen, der lå i sengen helt tæt ved siden af sin dreng og sagde farvel, mens Nicolajs far, Lars Jensen, sad tæt ved siden af sengen.

Han kæmpede
Men i de sidste minutter, efter maskinen blev slukket, kom den lille, irrationelle tvivl.

- Vi havde det sådan: Han kæmper. Skal vi ikke gøre noget mere? Men det var jo rent mekaniske reflekser. Det var frygtelig hårdt at ligge der ved siden af ham og mærke det lille hjerte pumpe af sted, fortæller Jette Jensen til Ekstra Bladet.

Læs også:

Se også: Familien har slukket for 10-årigs respirator

Nu er deres søn en smuk engel. Men de har stadig mindet om Nicolaj som en aktiv dreng, der altid var den, der kravlede ud på de tyndeste grene og kravlede op på det højeste punkt.

- Han havde altid krudt i røven. Nicolaj havde altid nogle gode ideer, selv om de ikke altid var lige gode i de voksnes øjne, siger Jette Jensen med et lille smil i stemmen.

Døden var nådig

Selv om de på de lange dage på Aarhus Kommunehospital håbede på miraklet, var de også afklaret med, at deres dreng ikke skulle leve et liv, hvor han var lænket til en respirator.

- Det var slet ikke Nicolaj. Så var døden nådig. Det var enormt hårdt at gå og være lettet over at komme dertil. Men hvis alternativet var, at han ville blive multihandikappet…, siger hun og afslutter ikke sætningen.

- Nu får vi et gravsted, vi kan besøge flere gange om dagen. Og han vil hele tiden være med os. Vi tænker jo på ham hele tiden, siger hun.

Sønnen fløjet væk
Det var Nicolajs far, der ringede til sin kone og fortalte, at sønnen var faldet ud ad et vindue, og hun skulle skynde sig at komme.

De nåede også frem, inden sønnen blev fløjet med helikopter til hospitalet.

Men det var en frygtelig afmagtsfølelse, at de ikke kunne få lov til at komme hen til ham. Han var for ustabil.

Læs også:

Se også: Nicolajs forældre sørgede ved ulykkesstedet

De kunne blot stå tilbage og se helikopteren flyve væk.

- Jeg kan huske, at min far løftede sine bedende hænder op mod helikopteren, fortæller hun.

Turen til Aarhus var frygtelig.

- Jeg ved ikke, om jeg tænkte, at han kunne dø af det. Jeg tænkte, bare jeg får lov til at give ham en kæmpe krammer. Det var først den sidste dag, jeg fik lov til det, siger hun stille.

Knude i maven
Forældrene lyder fattede, når de fortæller om den frygtelige tragedie, men virkelighedens gru er heller ikke helt gået op for dem.

- Det er ikke meningen, at man skal overleve sine børn. Man har en kæmpe knude i maven, og nogle gange kan man ikke tænke en klar tanke. Vi bølger ud og ind af chokket, og jeg tror ikke, at det bliver virkeligt igen, før vi ser ham i kisten, siger Jette Jensen.

Forberedte sorgen
Men midt i mørket, giver de også sig selv og drengene lov til at grine.

- Man kan ikke bare tudbrøle hele tiden. Hans bror sagde: Mor, man må ikke grine, når der er nogen, der er død, vel? Men man behøver ikke at tude hele tiden. Det er slet ikke i Nicolajs ånd. Han ville sige 'lad være med det tuderi'. Gå ud i naturen i stedet. Det er også befriende for dem, at de også kan snakke om de sjove ting, de har haft med ham, siger Jette Jensen, der arbejder som sygeplejerske.

Og selv om de seneste ugers vekslen mellem håb og mismod har været forfærdelige, har de på en måde også været med til at forberede sorgen.

Kunne tage afsked
- Selv om vi ikke har vidst, om han kunne høre os, så har vi haft mulighed for at tage afsked. Vi kunne mærke, at hjertet slog. Jeg tror, at det ville være noget andet, hvis det var en bilulykke, hvor han var blevet dræbt på stedet, siger Jette Jensen.

Forældreparret begraver deres mellemste søn i Ydby Kirke på lørdag.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere