100 dage efter Newtown: 3000 mennesker skuddræbt

Våbenvanvid: Mere end 3000 amerikanere dræbt af skydevåben siden skolemassakren i Newtown

Jonathan Watkins, 29, med datteren Jonylah, der kun blev seks måneder gammel. (Foto: AP)
Jonathan Watkins, 29, med datteren Jonylah, der kun blev seks måneder gammel. (Foto: AP)

29-årige Jonathan Watkins var i gang med skifte ble på sin seks måneder gamle datter, Jonylah, på en parkeringsplads i Chicago, da bilen pludselig blev beskudt.

Både far og datter blev ramt af skud. Den lille pige blev ramt i lungen, leveren og maven og døde næste dag af sine kvæstelser. Watkins, et bandemedlem, blev hårdt såret ved episoden, der endnu ikke er opklaret.

Lille Jonylah var ikke det første offer for et banderelateret skyderi i Chicago i 2013, men hun var det yngste - og samtidig det seneste offer i en tilsyneladende endeløs række af skuddrab i USA.

Sådan skulle det ikke have været. Da 20 børn og seks voksne blev skudt og dræbt af en ung mand på en skole i Newtown, Connecticut, 14. december sidste år, var de fleste amerikanere enige om, at vanviddet måtte standse.

Men 100 dage efter massakren, der blandt andet satte kravet om en ny våbenlov øverst på den politiske dagsorden, er intet sket. Og myrderierne i USA’s gader, skoler og private hjem fortsætter.

Politikerne ikke enige
Siden Newtown–massakren er mere end 3000 mennesker blevet dræbt af skydevåben, viser en løbende optælling af magasinet Slate. Dermed kan 2013 blive lige så blodigt som året før, hvor knap 12.000 mennesker blev myrdet af skud.

- Mens politikerne i Washington ikke kan blive enige, forsætter myrderierne, siger den amerikanske professor og ekspert i masseskyderier, James Clarke, til ekstrabladet.dk.

Vi har set på ti skudepisoder inden for de sidste 100 dage, der har bidraget til den tragiske udvikling:

 
Christopher Stanlane var i gang med at rengøre sit jagtgevær, da det pludselig gik af i hjemmet i Fairmont, North Carolina. Hans 10-årige søn, Christopher Stanlane Jr., sad og så fjernsyn foran faderen og blev ramt i baghovedet af projektilet. Drengen døde på stedet. Den lokale anklager overvejer nu, om der skal rejses tiltale mod faderen - eller om dødsfaldet var et hændeligt uheld.



 
New Mexico-præsten Greg Griego havde lært sin søn Nehemiah, 15, at håndtere skydevåben. Familien lå inde med talrige våben, og teenageren brugte en automatriffel, da han dræbte faderen, morderen og tre yngre søskende. Nehemiah havde planer om at fortsætte myrderierne i et supermarked, men han tog i stedet et foto sin døde mor og sendte det til sin kæreste.



 
En juridisk strid over en byggekontrakt endte blodigt, da Arthur Douglas Harmon, 70, trak en pistol og dræbte modparten, den 48-årige Steven D. Singer. Singers advokat, Mark Hummels, blev dødeligt kvæstet i skyderiet, der spredte panik i en kontorbygning i Phoenix, Arizona. Arthur Douglas Harmon blev senere fundet død ved sin bil. Politiet siger, at havde begået selvmord.



 
'Jeg ville gøre, hvad jeg bedst kan lide: At slå ihjel'. Sådan lød et afskedsbrev fra William Spengler, 62, der startede en brand i Webster, New York, og beskød brandfolk, der dukkede op for at slukke flammerne. To brandmænd, Mike Chiapperini og Tomasz Kaczowka, mistede livet. To andre blev såret. Forinden havde Spengler slået sin søster ihjel. Han begik selvmord efter en skudveksling med politiet.



 
Nevy Seal-skytten Chris Kyle, 38, og hans kammerat Chad Littlefield, 35, blev fundet dræbt på en skydebane i Texas. Ifølge politiet blev de to mænd skudt af Irak-veteranen Eddie Ray Routh, 25. Kyle var mentor for Routh, der lider af posttraumatisk stress syndrom. Chris Kyle var en højt dekoreret krigsveteran og kendt som den mest dræbende snigskytte i det amerikanske militær.



 
15-årige Hadiya Pendleton havde søg ly for regnen under et halvtag i en park i Chicago, da en mand åbnede ild mod gruppen af teenagere. Hadiya Pendleton blev dødeligt såret af et skud i ryggen. Et par uger før hendes tragiske død havde teenageren optrådte i forbindelse med præsident Barack Obamas indsættelsesceremoni i Washington. Politiet har endnu ingen anholdte i sagen.



 
Sherry West, 41, var ude at køre med sin etårige søn Antonio Santiago i en klapvogn nær deres hjem i Brunswick, Georgia, da to teenagere stoppede hende på gaden og forlangte penge. Da hun sagde, at hun ingen penge havde, dræbte den ene teenager babyen med et skud mellem øjnene. Sherry West blev ramt af et skud i benet. To teenagere er anholdt i sagen.



 
Selv om Ken Seets, 50, i årevis arbejdede som chauffør, ejede han ikke sin egen bil. Han ventede på bussen ved stoppestedet i San Leandro, Californien, da han blev fanget i krydsild mellem to rivaliserende bander. Seets blev ramt af et skud i brystet og døde i armene på buschaufføren, der forsøgte at yde førstehjælp. Politiet efterlyser 18-årig mistænkt.



 
Christopher Cotton blev tidligt om morgenen fundet død på forsædet af en bil i Buffalo, New York. Alle vinduer var rullet op og dørene låst. Få timer forinden havde Cotton tilbragt aftenen med familiemedlemmer. Derefter tog han af sted for at møde sin kæreste. Han nåede ikke frem. Politiet ved ikke, hvem der dræbte den 42-årige far til tre børn.

1 af 3 Familiemedlemmer begræder tabet af den lille baby ved begravelsen i New Beginnings Church i Chicago. (Foto: AP)
2 af 3 En berørt præst, Corey Brooks, taler ved begravelsen. (Foto: AP)
3 af 3 Jonathan Watkins, 29, med datteren Jonylah, der kun blev seks måneder gammel. (Foto: AP)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere