Mand fundet død i brændende lejlighed

Politiet undersøger nu, om en pistol i lejligheden har noget med sagen at gøre

En person er fundet død, efter der mandag aften udbrød brand i en lejlighed på Istedgade i København.

Meldingen om branden kom klokken 22.30, og omkring klokken 23.45 var branden slukket.

Se flere billeder på: Local Eyes

- Politiet undersøger dog sagen nærmere, siger vagtchef Mads Firlings til ekstrabladet.dk.

På stedet blev der nemlig fundet en pistol. Og det skal nu undersøges, om den har noget med branden og den afdøde at gøre.

- Ind til videre er der intet, der tyder på det. Men vi kan endnu ikke afvise noget. Det må en obduktion afgøre, siger vagtchefen.

Manden, der er afgået ved døden, er endnu ikke blevet endeligt identificeret. Vagtchefen kan derfor endnu ikke fortælle, om der er tale om lejlighedens beboer.

1 af 3 (Foto: Jesper Centervall)
2 af 3 (Foto: Jesper Centervall)
3 af 3 (Person fundet død i brændende lejlighed på Istedgade i København. (Foto: Jesper Centervall)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere