Han er anklaget for at have saksedræbt syv babyer

Kermit Gosnell risikerer livstid for at have dræbt mindst syv babyer ved at skære deres ryghvirvler op med en saks

(Foto: AP)
(Foto: AP)

Den 72-årig læge Kermit Gosnell står lige nu anklaget for at have myrdet syv babyer samt en 41-årig kvinde, som fik for meget narkose.

Kermit Gosnell brugte nemlig ikke helt almindelige abortmetoder, hævder anklagemyndigheden nu.

Ifølge anklagerne skulle den nu 72-årige læge nemlig have fremprovokeret fødsler i sjette til ottende måned for derefter at dræbe babyerne ved at skære ryghvirvlerne over med en saks, skriver dagbladet.no.

Netop denne metode har Andri Moton, der arbejdede som medicinsk assistent for Kermit Gosnell, også bekræftet.

Selv indrømmer hun at have brugt teknikken mindst 10 gange og risikerer på den baggrund 20-40 år bag tremmer.

Den tidligere assistent er tilbageholdt sammen med otte andre tidligere ansatte på klinikken. De fleste har erkendt sig skyldige i mord eller meddelagtighed i mord på de mange babyer.

Det var hovedsageligt indvandrere, der brugte Kermit Gosnells abortklinik i Philadelphia. Kvinderne var stærkt bedøvede, og blev angiveligt ikke informeret om, at deres barn blev født i live for derefter at blive dræbt, skriver dagbladet.no.

Anklagemyndigheden kalder klinikken, hvor der blandt andet er blevet fundet et glas med babyfødder, som blev opbevaret uden medicinsk grund, for et lighus for babyer. De tror nemlig også, at lægen har endnu flere børn på samvittigheden.

Alligevel vil Kermit Gosnell, der risikerer livstid, forsøge at bevise sin uskyld.

I sin kamp for at blive frifundet vil han blandt andet forsøge at overbevise juryen om, at mindst et af børnene døde, allerede inden det blev født

- De valg, jeg har foretaget, har ikke altid været perfekte. Mine patienter er dog klar over, at jeg forsøger at gøre det bedste for dem, har Kermit Gosnell tidligere udtalt til Philadelphia Daily News.

Der er sat to måneder af til retssagen.

1 af 2 Kermit Gosnell risikerer livstid for at have dræbt mindst syv babyer ved at skære deres ryghvirvler op med en saks. (Foto: AP)
2 af 2 (Foto: AP)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere