Lad rodet ligge - skræm tyven væk

Endelig er der en undskyldning for at lade være med at gøre rent og rydde op, inden du tager på ferie. Et renligt hjem er nemlig en åben invitation til indbrudstyve

Endelig er der en undskyldning for at lade være med at gøre rent og rydde op, inden du tager på ferie. Et renligt hjem er nemlig en åben invitation til indbrudstyve. (Foto: Polfoto)
Endelig er der en undskyldning for at lade være med at gøre rent og rydde op, inden du tager på ferie. Et renligt hjem er nemlig en åben invitation til indbrudstyve. (Foto: Polfoto)

Mange danskere vil gerne have, at deres hjem er pænt og ryddeligt, når de tager på ferie.

Men det er farligt, hvis man skal tro privatmarkedschef Per Bloch-Frederiksen fra sikkerhedsfirmaet G4S.

Et helt ’cleanet’ hjem er nemlig en åben invitation til indbrudstyven.

– Helt grundlæggende vil man som indbrudstyv gerne have arbejdsro, og hvis der er helt rent og pænt, så er det tit et tegn på et folk er væk i længere tid, siger han til Ekstra Bladet.

En kaffekop kan være nok
Derfor kan det godt betale sig at lade en kaffekop blive stående på spisebordet, eller lade børnenes legetøj flyde i indkørslen, mens man er ude og rejse. Det kan nemlig være nok til at skræmme potentielle tyve væk fra sit dørtrin.

– Der skal se beboet ud. Det skal ligne, at man kun lige er væk i to minutter, siger Per Bloch-Frederiksen og fortsætter:

– Det er selvfølgelig svært at dokumentere rent statistisk, at der er en sammenhæng, men når vi taler med kunder og med det kriminalpræventive råd, så viser der sig et klart billede, siger han.

Fire gange så mange indbrud som Sverige
Per Bloch-Frederiksens råd kan i den grad være nyttig for danskerne, da G4S har fået lavet en undersøgelse, som viser, at hele 74 % af danskerne rydder op, inden de tager på ferie, og dermed åbner de også dørene for indbrudstyve.

Undersøgelsen viser også, at kun 11 % af danskerne er klar over, at et opryddet hus øger chancen for indbrud.

- Danskerne tænker ikke så meget over det, og vi glemmer simpelthen at sikre vores hus mod indbrud, siger han.

Han forklarer, at simple ting som udskiftning af gamle døre og vinduer kan være nok. Det kan også være en af grundene til, at Danmark pt. har fire gange så mange indbrud som vores naboer i Sverige, ifølge tal fra Eurostat.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere