Narkokrig i Mexico: Syv dræbt af skud i hovedet og efterladt med issyle i brystet

Blodig weekend i Mexico koster i alt 14 menneskeliv, heriblandt tre politifolk

Den offentlige anklager i Michoacan meddelte lørdag, at de syv lig blev fundet siddende i plasticstole i nærheden af en rundkørsel i Uruapan. (Foto: Scanpix)
Den offentlige anklager i Michoacan meddelte lørdag, at de syv lig blev fundet siddende i plasticstole i nærheden af en rundkørsel i Uruapan. (Foto: Scanpix)

Ifølge myndighederne i den mexicanske stat Michoacan blev ligene af syv mænd fundet siddende i plasticstole på en gade i byen Uruapan i lørdags, skriver nyhedsbeareuet AP.

Mændene døde af skud i hovedet, og flere af dem havde fået skilte med trusler sat fast i deres bryst med issyle.

Samtidig er syv andre mænd blevet fundet dræbt i nabostaten Guerrero. Tre af dem var politifolk.

Den offentlige anklager i Michoacan meddelte lørdag, at de syv lig blev fundet siddende i plasticstole i nærheden af en rundkørsel i Uruapan. Myndighederne meddelte ikke noget motiv for drabene.

I staten Guerrero meddeler myndighederne, at bevæbnede mænd fredag aften åbnede ild på en bar i byen Ciudad Altamirano. Fire civile og tre politifolk uden for tjeneste blev dræbt ved dette angreb.

Begge stater ligger på den mexicanske vestkyst, og har igennem de seneste år oplevet en kraftig stigning i voldskriminalitet i forbindelse med krigen mellem Mexicos narkokarteller.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere