Kvinde og stedfar tæsket af fem mænd

En 26-årig kvinde blev i aftes overfaldet i sit hjem i Frederikshavn

Fem mænd troppede i aftes ved 22-tiden op på Skelvej i Frederikshavn for at afstraffe en 26-årig kvinde.

Kvindens eneste brøde var, at hun var gået fra en af de fem mænd.

Kvinden blev slået flere gange med knytnæveslag, inden det lykkedes hende at slippe væk.

Herefter kastede mændene sig over kvindens 61-årige stedfar, som også var tilstede på adressen.

- Han fik tæv med knytnæveslag, spark, slag med en flaske, med en krykke og endelig fik han smadret en tallerken i ansigtet, før voldsmændene stak af, oplyser vagtchef Per Vagn Nielsen, Nordjyllands Politi, ifølge nordjyske.dk.

Politiet kender identiteten på de fem gerningsmænd.

- Vi har ledt efter dem, for med den grove vold, de begik, skal de med stor sandsynlighed i grundlovsforhør, så snart vi får fat i dem, siger vagtchefen.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere