Mand er stukket med kniv på Nørrebro

36-årig mand er blevet overfaldet i Københavns nordvestkvarter tirsdag aften. Motivet er uklart

Politiet efterforsker tirsdag aften et knivoverfald i København.

Offeret er blevet stukket ved Mågevej og Ørnevej, oplyser vagtchef Dannie Rise i Københavns Politi.

- Vi arbejder på stedet lige nu, siger han sent tirsdag aften.

Den overfaldne er en mand på 36 år.

Umiddelbart kan politiet ikke sige noget om baggrunden for forbrydelsen. Ingen er blevet anholdt, lyder det fra politiet.

Opdateret kl 22.50:

Politiet oplyser, at manden er uden for livsfare. Han er blevet stukket en gang i højre skulder.

- Der er ingen indikationer på, at han har tilknytning til hverken rocker- eller bandemiljøet. Vi har endnu intet motiv, siger vagtchefen.

Politiet efterlyser vidner, som har set en episoden, eller en mand. De skal kontakte politiet i Bellahøj via 1-1-4.

- Der er et par vidner på banen allerede. De har ledt os i den retning, at forurettede muligvis har stået og ventet på gerningsmanden, siger vagtchefen til ekstrabladet.dk.

Ved du noget? Mail til 1224@eb.dk eller sms 1224 (almindelig sms-takst)

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere