Teenagepiger anholdt for dødstrusler mod voldtægtsoffer

To 16-årige piger er blevet anholdt for dødstrusler mod en ung pige, der blev gruppevoldtaget af to fodbolddrenge i Ohio

I Steubenville, Ohio er skandalen om de to fodbolddrenge, der gruppevoldtog en sanseløs pige og efterfølgende jokede med det på film ved at udvikle sig yderligere.

Læs også:

De to drenge lagde efter voldtægten et billede på Instagram, hvor de bærer rundt på den forsvarsløse, berusede kvinde. (Privatfoto) 112 - 18. mar. 2013 - kl. 10:47 Fodbolddrenge skyldige i voldtægt af 16-årig

Nu er to 16-årige piger blevet anholdt for dødstrusler mod voldtægtsofferet.

Det skriver CBS.

Dødstruslerne skulle være foregået over Twitter, og ifølge politiet skrev en af pigerne:

'Du splittede min familie ad, du fik min fætter til at græde, så når jeg ser dig igen, så bliver det drab.'

Den ene pige blev anholdt, mens den anden meldte sig selv.

Anholdelsen af de to piger kommer efter at, de to drenge søndag blev dømt skyldige i voldtægt.

Voldtog hende to gange
De to teenagedrenge, 17-årige Trent Mays og 16-årige Ma'lik Richmond, voldtog pigen under en fest for det amerikanske fodboldhold i august sidste år.

Pigen var så beruset, at hun ifølge dommeren under ingen omstændigheder kunne være gået med til samlejet frivilligt.

Ifølge anklagerne skete voldtægten to steder - først på bagsædet af en bil og efterfølgende i husets kælder.

Efterfølgende optog drengene, der begge spillede på skolens amerikanske fodboldhold, en video, hvor de gør grin med pigen og voldtægten.

SE VIDEOEN HVOR DE GØR GRIN MED VOLDTÆGTEN I KLIPPET HEROVER

Selv forklarede pigen i retten i lørdags, at hun ikke kunne huske, hvad der var sket den pågældende aften. Hun huskede blot, at hun vågnede op nøgen i et fremmed hus, efter hun havde drukket sig fuld til en fest.

1 af 3 
2 af 3 
3 af 3 
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere